Virksomheder betaler nu lige så meget for realkreditlån som private

Nu er de gennemsnitlige bidragssatser på realkreditlån til virksomheder efter en fordobling på niveau med bidragssatser for private boligejere.

For økologisk landmand Niels Mejnertsen vil stigningen koste en halv million kroner om året, og det kommer til at koste arbejdspladser, vurderer han. Foto: Jens Nielsen
Læs mere
Fold sammen

Frem til finanskrisen lå prisen på realkreditlån til virksomheder markant under prisen for lån til private. Men fra 2009 er den såkaldte bidragssats næsten fordoblet, så den nu ligger på linje med prisen for privatkunder især trukket op af store prishop for landmænd og mindre erhvervsdrivende.

»Efter finanskrisens opblussen fik de pludselig rigtig travlt med at sætte bidragssatser op for især de mindre virksomheder. Men det skete på en uskøn måde. I en tid hvor virksomhederne oplevede dyk på 20-30 procent i deres omsætning, så dumpede breve ind og varslede meget høje stigninger,« siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet.

Samlet set steg bidragssatser for erhvervskunder fra slutningen af 2008 til 2013 fra 0,36 procent til 0,7 procent. Men især for landbrugskunder var der tale om langt større stigninger, siger blandt andre Niels Peter Ravnsborg, direktør i videnscenteret Agrovi.

»Jeg har netop set en stigning fra 0,35 til 1,85 procent, og jeg har set andre eksempler på stigninger på over to procent. Kreditforeninger taler om, at vi skal gå over i fastforrentede lån for at sikre os mod rentestigninger, men stigningerne i bidragene er større end de rentestigninger, der er udsigt til, og de kommer som lyn fra en klar himmel,« siger han. Niels Peter Ravnsborg påpeger, at Agrovi i en undersøgelse godkendt af uafhængige statistikere ikke kunne påvise en sammenhæng mellem dårlig økonomi i virksomheden og stigninger i bidragssatser.

»Vi kan ikke se en sammenhæng mellem stigningerne og de enkelte landmænds økonomi. Men der er ingen konkurrence på landbrug på grund af fokus på stor gæld, og ingen ønsker at eksponere sig hårdere,« siger han. Den økologiske landmand Niels Mejnertsen er et eksempel på, at et gennemsnitligt overskud på 3,5 millioner kroner over de seneste tre år ikke forhindrer en prisstigning fra 0,3 til 1,4 procent – som, han dog mener, kan forhandles ned til en procent.

Stigningen vil koste ham en halv million kroner mere om året.

»De ved, at de kan tillade sig det i sådan en tid, hvor der ikke er konkurrence. Og vi er også i en tid, hvor det politisk bliver sagt, at de skal polstre sig bedre. Men det skal betales af de mennesker, der låner pengene. Og det er endnu et skridt mod at miste arbjedspladser,« siger Niels Mejnertsen.

Direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen kæder prisudviklingen sammen med finanskrisen:

»Konkurrencen pressede priserne meget langt ned i nuller, og efter finanskrisen er der kommet alle disse straminger på kapital, og ejendomspriserne er faldet, så institutterne må stille supplerende sikkerhed. Det har udløst prisstigninger i flere omgange,« siger han. De store udsving forklarer han med, at erhvervskunder har en individuel prisfastsættelse, som gør, at realkreditinstitutterne hurtigere tager fat i kunderne.

»Det er lettere at komme i dialog, der er færre kunder, og det er lettere at komme hele vejen rundt,« siger han. Karsten Beltoft afviser, at der har været mest fokus på priserne til privatkunder, så realkreditinstitutterne har haft mere fred til at hæve erhvervspriserne.

»Der er meget lys på priserne fra kundernes side, men der er stor forskel på de forskellige områder og på de forskellige kunder. Men selv landmænd, der gør det godt, har oplevet prisstigninger, fordi omkostningerne ved at lave lånene er steget, og det har ramt alle, uanset om man gør det godt eller ej.«