Virkeligheden er den bedste reklame

Læger uden Grænser forsøger netop nu at udvikle et fødevareprodukt til ”moderat underernærede børn.” Og det markedsføres via et tv-spot i TV 2’s reklameblok i aften kl. 21.55.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Somme tider går reklame, fundraising, markedsføring og produktionen af redaktionelt indhold op i en højere helhed. Og det sker med start i aften kl. 21.55 på TV 2’s reklameblok, hvor ”Læger uden Grænser” har købt tv-tid for at henlede danskernes opmærksomhed på 36 millioner ”moderat underernærede” børn. Filmen følger to små fattige børn, Shima på 2,5 år, og Arobi på 18 måneder, der bor i Dhakas slum i Bangladesh.

Hver mandag i seks uger vil seerne se en 60 sekunders ”dokumentarfilm”, der ikke er designet færdigt på et skrivebord i Danmark fra starten, men hvor indholdet for lov til at udvikle sig. ”Dokumentarfilm” er i citationstegn, fordi hensigten jo er at samle penge ind til fattige børn.

Men hvorfor siger I det ikke direkte?

– Vi vil få danskerne til at fokusere på en problemstilling, de fleste ikke kender i forvejen. Moderat underernærede børn er ikke døende lige nu, men det risikerer de, hvis de ender som ”stærkt underernærede børn.” Det skal vi undgå, naturligvis, og til det formål er vi ved at udvikle et fødevareprodukt, der forhindrer, at de ender som døende børn. Det er præcis det, vi søger om penge til. Men selve indsamlingen kommer senere, siger Anne Larsen, fundraisingchef i Læger uden Grænser.

Nu skal de små film skabe hvad?

– Opmærksomhed og undren. Og oplysning. I en tid, hvor de fleste tænker på egne børn, problemer i vuggestuen og skolen, juleindkøb og forsikringer, skal vi fortælle, at vi står med en ny gruppe børn, de moderat underernærede, der kan udvikle sig til noget meget, meget værre, nemlig døende børn, hvis vores forskning i en ny type fødevare ikke lykkes. Og det er svært i en tid med mange andre hensyn og gøremål. I tilgift har vi ikke et enormt mediebudget, så vi blot kan kaste budskaberne ud alle steder. Vi må vælge.

Og hvordan vælger I så at bruge budgettet?

– Vi bruger mange medier. Tv, programannoncer, indstik i de store danske dagblade, Facebook og et kampagnesite. Og direct mails til donorerne og folk, der ønsker at få filmen tilsendt hver uge. Vi mener selv, det er første gang, en kampagne som denne lanceres.

Hvad mener du med første gang?

– Vi bringer virkeligheden ind i reklameblokken, og vi ved ikke, hvor filmen ender, når vi sender det første spot. Du skal tænke på, at vi kun bruger et minut hver gang uden at kende de efterfølgende film. Det er i sig selv risikabelt, så fra gang til gang skal vi markedsføre det enkelte reklamespot i programspots.

– Vi håber naturligvis, at seerne begynder at undre sig og tale sammen, når de ser filmen i TV 2’s reklameblok i aften, hvor vi netop ikke beder om penge. Først på et senere tidspunkt, når vi sender indstik ud i de store dagblade, beder vi om støtte. Vi vil i første omgang gerne efterlade seerne med en undren: Hvad skal vi bruge de børn til? Når det forhåbentlig sker, vender vi tilbage med de mere taktiske tiltag, slutter Anne Larsen.

Læger uden Grænser har tidligere arbejdet sammen med bl.a. Hjaltelin, Stahl & Co, men i denne kampagne er det kommunikationsbureauet København, der har udviklet konceptet.