Vintervejret skaber store problemer i Europa
Kulde og sne skaber store problemer i Europa, hvor strømforbruget nogle steder sætter rekord, og hvor tusinder af flyafgange er blevet aflyst.

Kulde og sne skaber store problemer i Europa, hvor strømforbruget nogle steder sætter rekord, og hvor tusinder af flyafgange er blevet aflyst.

Den stadig større afhængighed af solceller skaber uventede problemer i Tyskland, der også er blevet ramt af kulde og sne. Det har dækket solcellepanelerne til, hvilket har sendt energipriserne i vejret på et tidspunkt, hvor der skrues ekstra op for varmen.
»Når der allerede ligger en eller to centimeter sne på solpanelerne, er produktionen nede på nul. Effekten er meget betydelig, og dette undervurderes ofte i visse vejrudsigter,« siger klimatolog Markus Schwab fra det schweiziske vejrteknologiselskab Meteomatics, til nyhedsbureauet Bloomberg.