Vinfolk anklages for uetisk import

Vin fra Sydafrika er populært i Danmark. Men vinen produceres under forhold, der minder om det værste fra apartheid-tiden, lyder anklagen fra Forbrugerrådet. Importørerne siger, at de ikke kender til forholdene.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»I 2003 fortalte han mig med sin egen mund, at han ville købe os et hus, men i dag sidder jeg stadig her og kan ikke engang gå. Jeg fik intet af ham, ingen tak for mine mange års arbejde. Jeg arbejdede hårdt som en mand, men fik alligevel kvindeløn.«

Sådan lyder det fra 77-årig Violet fra Sydafrika, der har arbejdet for vinproducenten Delheim og som bladet Tænk har besøgt. Gennem en rejse med en række besøg hos forskellige sydafrikanske vinleverandører, herunder Delheim, Sterhuis og Simonsig, kan Tænk dokumentere, at leverandørernes ansatte arbejder under forhold, der minder om apartheid-styrets tid.

Derudover bryder flere af leverandørerne en sydafrikansk lov, der skal sikre de hårdtarbejdende medarbejdere pension og ret til en bolig og et stykke jord, men loven virker tilsyneladende ikke, fordi flere arbejdere oplever at blive sat på gaden uden vådt eller tørt.

Forbindelse til Danmark
90 procent af vinen fra Sydafrika er »bulkvin«, altså billig vin. Det har begejstret de danske vinimportører så meget, at Danmark er verdens sjette største importør af vin fra Sydafrika. Men de danske vinimportøreres begejstring for de billige dråber har en skyggeside. Flere af de leverandører, som de danske importører har aftaler med, er under anklage for at bryde loven og behandle deres ansatte, som om, apartheid-styret stadig eksisterede. Og det er ganske enkelt ikke godt nok af de danske importører.

De danske vinimportører lever ikke op til deres ansvar. De fokuser på smagen, men de har ikke blik for, hvordan produktet produceres og har ikke gjort sig den umage at spørge leverandørerne om, hvordan arbejdsforholdene er,« siger Forbrugerrådets afdelingschef Mette Boye, der ikke mener, at de danske vinimportører lever op til de etiske regler inden for CSR (Corporate Social Responsibility), der går ud på, at virksomhederne tager ansvar for, at deres produkter bliver produceret under rimelige forhold, hvor de ansatte får ordentlig løn og bliver behandlet med respekt.

Blandt de danske vinimportører, der sættes i forbindelse med uetisk import, er blandt andre Vinoble, Holte Vinlager, Tukan og Kjær & Sommerfeldt, der har handlet med sydafrikanske leverandører i 25 år.

»Vi har ikke mulighed eller ressourcer til at tage ud i markerne og snakke med de ansatte,« siger direktør Mads Stensgaard.

Kjær & Sommerfeldt har taget kontakt til deres leverandører og venter nu en tilbagemelding. Det samme melder Vinoble til Berlingske Business, og hos Holte Vinlager har man taget den konsekvens at stoppe samarbejdet med leverandøren Sterhuis, men erkender samtidig også, at det velrenomerede firma har manglet skarphed i deres valg af leverandører.

»Vi er lidt gammeldags i Holte Vinlager i og med, at vi ikke sikrer noget som helst. Vi laver ikke kontrakter med vores leverandører. Et ord er et ord, og på den måde er det også lettere at springe fra, hvis de ikke opfører sig ordentligt. Men jeg vil også sige, at det ikke er min opgave i Danmark, at medarbejderne melder sig ind i en fagforening,« siger Henrik Nielsen, adm. direktør. Samtlige importører siger, at de ikke har haft kendskab til de fatale forhold.

Ikke godt nok
Men de danske vinimportøres mangel på viden, ressourcer og snak om, at det ikke er deres ansvar, at der er ordentlige forhold, er ikke godt nok, når det handler om Sydafrika.

»Det er for let at sige, at man ikke har tilstrækkeligt med ressourcer. Det ser ud til, at vinbranchen ikke er vågnet op og sikrer, at tingene bliver produceret på en ansvarlig måde. Når man importerer varer fra et land som Sydafrika, hvor der er en historie om diskrimination, skal man ikke regne med, at alt er i den skønneste orden. Importørerne skal undersøge tingene og være mere proaktiv over for leverandørerne,« siger Anne Skjerring fra Danwatch, der holder øje med virksomheders etik.

Hos Forbrugerrådet forstår man godt, at det kan være vanskeligt at undersøge alle leverandørerne, men det betyder ikke, at man ikke skal gøre noget. Mette Boye foreslår, at importørerne melder sig ind i Dansk Initiativ for Etisk Handel, der er en forening bestående af Forbrugerrådet, fagforeninger og virksomheder. Her får virksomhederne redskaber til, hvordan de skal undersøge forholdene.

Hos Coop Danmark og Dansk Supermarked, der er nogle af de største importører af sydafrikanske vine i Danmark, fortæller man, at man har helt klare regler for etiske forhold, som leverandørerne skal leve op til.

»Vi laver ikke kontrakter med leverandørere, uden at de skriver under på en BSCI-aftale, der sikrer anstændige arbejdsforhold. Derudover besøger vi altid vores leverandøre og her beder jeg om tid til at gå rundt og se forholdene an for mig selv,« siger Henrik Dahlgaard, indkøbschef hos Dansk Supermarked.

De danske vinimportører fortæller, at de godt kan se ideen i et fælles initiativ, der kan skabe et sandfærdigt billed af, hvordan medarbejdernes forhold er.