Vindmøllernes sværvægtere kæmper med store underskud

Lave elpriser har gjort livet hård for små mølleejere, men de store lider også. Danmarks to største vindmølleejere har fået store underskud i 2015, mens andre har fundet lykken og væksten i udlandet.

De ekstremt lave elspriser, som Vattenfall lider under, har sat hele energisektoren under pres. Hvad enten det er kulkraft, gas­fyring, vindmøller eller solceller, så er elprisen i øjeblikket så lav, at det er meget svært – og i nogle tilfælde umuligt – at drive en ordentlig forretning. Fold sammen
Læs mere

Svenske Vattenfall har store planer i Danmark. Energiselskabet vandt for et år siden det vigtige udbud af havvindmølleparken Horns Rev 3 ud for Esbjerg, det kæmper med om de livstruede kystnære havvindmølle­parker, og så har virksomheden også lagt billet ind på den store Kriegers Flak havvindmøllepark.

Men én ting er møllerne på havet, noget andet er møllerne på land, og her må Vattenfall konstatere, at 2015 blev et sandt annus horribilis. Rekordlave elpriser og en større nedskrivning sendte nemlig Vattenfalls danske vindmølleforretning i rødt med 114 mio. kr. Det første tab nogensinde i selskabets historie, der de seneste fire år har budt på overskud i omegnen af 50 mio. kr. om året.

»Vi har nedskrevet et anseeligt beløb, som er hovedårsagen til, at vi går i minus. Det er ikke, fordi vi ville have leveret et fantastisk stort og flot resultat for 2015 uden nedskrivningen, men vi havde nok gået i nul. Det er stadig ikke tilfredsstillende på nogen som helst måde, for man kan ikke overleve af at gå i nul,« siger Vattenfalls danske landechef, Ole Bigum Nielsen.

De ekstremt lave elspriser, som Vattenfall lider under, har sat hele energisektoren under pres. Hvad enten det er kulkraft, gas­fyring, vindmøller eller solceller, så er elprisen i øjeblikket så lav, at det er meget svært – og i nogle tilfælde umuligt – at drive en ordentlig forretning. En række mindre vindmølleejere er kun et gearkassenedbrud fra at måtte stoppe produktionen fra deres vindmølle, og de store spillere går heller ikke fri.

Vattenfalls største konkurrent i Danmark, SE Blue Renwables, der er et joint venture mellem PFA og energiselskabet SE, har også haft sine udfordringer i 2015. Selskabet var grundet de ekstremt lave elpriser nødt til at lave en ekstraordinær nedskrivning på en kvart mia. kroner.

»Det er et historisk vanskeligt marked. Og vi må konstatere, at med de elpriser, vi kigger ind i, så har vi været nødt til at lave en stor nedskrivning,« sagde daværende adm. direktør i SE Blue Renewables, Rasmus Christensen, dengang til Berlingske.

»Det er kun forventninger til pris, der driver nedskrivningen, for vi producerer mere, og vores omkostninger er lavere. Men vi står med fødderne placeret i en virkelighed, hvor vi får 40 procent mindre for vores arbejde end for bare to år siden,« fortsatte han.

Udlandet lokker

Det er dog ikke alle store vindmølleejere i Danmark, der kæmper med røde tal.

Vindmølleselskaberne i energivirksomhederne Trefor og Energimidt giver for eksempel ganske pæne overskud. Men der er en forskel. For hvor SE Blue Renewables og Vattenfall Vindkraft udelukkende har møller i Danmark, så strækker de to andre selskaber sig over flere lande, hvor forholdene for vindmølleejere ofte er bedre.

Mikkel Abildtrup er direktør hos Energimidt Renewables, der både driver vindmøller og solcelleanlæg. Sidste år leverede Energi Renewables mere end en femdobling af bundlinjen, så overskuddet blev på 184 mio. kr., men det var ikke på baggrund af forretningen i Danmark.

»Økonomien i vores danske vindmøller løber rundt. Renten er faldet sammen med elprisen, så vi har kunnet refinansiere vores lån. Det løber rundt, men heller ikke meget mere end det,« siger Mikkel Abildtrup.

Energimidt Renewables har i stedet vendt blikket mod Tyskland, hvor støtten til vindmøller ligger på omkring 60 øre per kilowatttime: cirka fire gange mere end markeds­prisen i Danmark og cirka dobbelt så meget som landvindstøtten i Danmark. Oven i købet garanteres de tyske tariffer nogle steder i tyve år, mens det i Danmark snarere er fem-syv år.

»Langt den største del af vores portefølje er på tyske vindmøller, og det gør, at vores parker og vores overskud og underskud ikke er næt så hårdt eksponeret mod elprisen,« siger Mikkel Abildtrup.

»Det er klart, at man som investor ser, hvor man får den bedste forretning henne, og der kan man sige, at lige nu er Danmark ikke så attraktivt at sætte møller op i.«

En uholdbar situation

De ekstremt lave elpriser har skabt en virkelighed, hvor markedet ikke selv kan understøtte ny elkapacitet af nogen art. Hverken nye vindmøller eller et nyt kulkraftværk ville i dag kunne bygges uden subsidier, og det kan ikke blive ved, mener Vattenfalls danske landechef, Ole Bigum Nielsen:

»Situationen, som vi har i dag, er ikke holdbar på sigt. Der er ikke nogen, der kan overleve af at sælge strøm til 16 øre per kilowatttime,« siger han og appellerer til, at det politiske Danmark kommer i gang med tiltag til elektrificering af for eksempel varme­området, så priser på el kan få et nøk op.

»Vores forhåbning og forventning er, at elpriserne finder et mere naturligt leje. Vi har på det seneste set en vending i priserne efter flere år, hvor de bare er gået sydpå, sydpå, sydpå,« siger Ole Bigum Nielsen.

»Det bliver bestemt ikke guld og grønne skove, og hvor man måske før havde elselskaber, som levede rimeligt godt af meget høje elpriser, så er den tid bestemt ovre. Der skal virkelig arbejdes for føden, der skal virkelig effektiviseres og optimeres overalt, hvor det er muligt, bare for at gøre det til en rimelig forretning, som det er muligt at overleve på.«