Danmark skal være klimaneutral i 2045 fremfor 2050, hvor vi i stedet skal gå i decideret minus og have reduceret udledningerne med 110 procent i forhold til niveauet i 1990.
Vi skal gøre os hurtigere fri af russisk gas ved at sætte turbo på den grønne omstilling med mere vedvarende energi. Vindmøller og solceller skal sættes hurtigere op både til lands og til vands.
Fjernvarme skal blæses ud over landet, så danske familier med naturgas- eller oliefyr får tryghed om varmeforsyningen, samtidig med at både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger skal energieffektiviseres markant.
Og så skal et af de helt store hovedbrud i reduktionskampen, nemlig landbruget, forberede sig på en CO2-afgift. Men uden hverken tab af konkurrenceevne eller arbejdspladser til udlandet.
Sådan lyder en række af de væsentlige tiltag på klima- og energiområdet fra den nye SVM-regering, der med Mette Frederiksen (S), Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) i front onsdag præsenterede regeringsgrundlaget »Ansvar for Danmark« på Marienborg nord for København.
»Vindmøllerne skal op at stå, og vi skal have sikret den grønne omstilling meget konkret,« lød det under præsentationen fra fortsættende statsminister Mette Frederiksen.
Til at sikre den nødvendige hurtige handling oprettes der en helt ny national energikrisestab kaldet NEKST. For klimakrisen er »vor tids største udfordring«, skrives det i regeringsgrundlaget.
Blandt flere af de danske virksomheder, som er verdensførende på at udvikle, bygge og opsætte vindmøller og anden vedvarende energi over hele verden, er der ros at hente.
Direktør for marketing, kommunikation og bæredygtighed hos vindmølleproducenten Vestas Morten Dyrholm kalder det »ekstremt positivt« med et stort fokus på fart og konkret handling.
»Det er det, vi har råbt op om. Det er bare med at komme i gang. Vi har et marked, hvor de grønne projekter nærmest er gået i stå, og hvor der står en værdikæde og venter. Det tager i dag alt for mange år at få godkendt vindprojekter, og det rimer hverken på klimakrise eller energikrise,« siger Morten Dyrholm.
I en mail skriver energikæmpen Ørsteds administrerende direktør, Mads Nipper, at den brede regering hen over midten er et positivt nybrud, der vil gavne den grønne omstilling.
»Jeg er glad for at se, at vigtige klimaredskaber som havvind og grønne brændsler er med i regeringsgrundlaget, og jeg er selvfølgelig også glad for det øgede grønne ambitionsniveau – men jeg er faktisk endnu mere glad for at se, at de høje ambitioner følges op af konkret handling,« skriver Mads Nipper.
Samme toner lyder fra den grønne kapitalforvalter Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der investerer i grønne projekter som havvind, landvind, solceller, energilagring, transmission og Power-to-X-projekter – hvor grøn strøm omdannes til grøn brint og videre til andre grønne brændstoffer til fremtidens lastbiler, skibe og fly – over det meste af kloden.
Chef for global public affairs i CIP Lars Gert Lose mener, at regeringsgrundlaget »åbenlyst« har fokus på klimakrisen og sætter et højt ambitionsniveau for den grønne omstilling.
»Nu handler det om at få det til at ske i den virkelige verden,« skriver Lars Gert Lose i en mail og kalder det positivt med et fokus på højere hastighed og mindre bureaukrati.
»Vi ser frem til – sammen med den nye regering – at få sat handling bag de mange flotte ambitioner. For det haster. I CIP og resten af energisektoren går vi på arbejde hver dag for at skabe den grønne omstilling. Vi skal arbejde sammen og arbejde hurtigt,« skriver Lars Gert Lose.
»Gider snart ikke høre på flere målsætninger«
Mens regeringsgrundlaget tegner de overordnede linjer op, er det mere sparsomt med information om, hvordan SVM-regeringen præcis vil komme eksempelvis meget lange tilladelsesprocesser og sagsbehandlingstider til livs, der martrer udbygningen af grøn energi.
Det står dog klart, at en af opgaverne for den nationale energikrisestab bliver at »identificere barrierer for de aftalte ambitioner for skalering af sol og vind på land samt havvind og anbefale regeringen eventuelle tiltag, der kan accelerere udbygningen«.
I Vestas har både Morten Dyrholm og administrerende direktør Henrik Andersen længe efterlyst en national handlingsplan på området.
»Nu må vi se, hvad der kommer ud af det, men der er brug for en krisestyring på det her. I dag er meget udliciteret til kommunerne, og det går altså ikke længere. Særligt ikke nu hvor energiomlægningen er blevet til sikkerhedspolitik. Vi bliver nødt til at have en stat, som går ind og tager føring. Der er signalet i den nationale krisestab umiddelbart positivt,« siger Morten Dyrholm.
Til gengæld giver Vestas ikke meget for den stort anlagte fremrykning af målet om klimaneutralitet, der nu skal nås i 2045 i stedet for 2050.
»Hvis jeg skal være helt ærlig, er det simpelthen ikke vigtigt. Vi gider snart ikke høre på flere målsætninger. Vi skal have handling og handleplaner, der tager fat om de reelle problemer. Det regner med flotte målsætninger, samtidig med at markedet for vind er ved at miste pusten,« siger Morten Dyrholm.
Mere fåmælt om ambitionerne i regeringsgrundlaget er to af de store aktører inden for energieffektivisering – industrikoncernerne Danfoss og Grundfos.
I regeringsgrundlaget lyder det, at SVM-regeringen vil »sikre et stærkt fokus på energieffektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger«.
Grundfos med Poul Due Jensen i spidsen har sendt et ultrakort citat fra marketingdirektør Ulrik Gernow. Han udtaler, at virksomheden klart forventer, at den nye regering fremlægger »bindende mål for energieffektivisering og en plan for, hvordan vi når i mål«.
Danfoss med Kim Fausing i front, der samtidig er formand for den forhenværende regerings klimapartnerskab for produktionsvirksomheder, ønsker onsdag slet ikke at sige noget.
Venter på Svarer-rapport
Også hos førende aktører inden for den måske mest aktuelle politiske varme kartoffel i forhold til Danmarks klimamål, er der onsdag ikke mange ord at hente.
Det drejer sig om landbruget, der står for omtrent en tredjedel af den samlede CO2-udledning i Danmark, og som afventer en klimaafgift på sine udledninger.
Her ved man endnu ikke, hvordan og hvor hårdt man vil blive ramt.
Det skyldes, at SVM-regeringen vil vente med at fremlægge et forslag til en klimaafgift på landbruget, indtil en ekspertgruppe for en grøn skattereform med professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere økonomisk overvismand Michael Svarer i spidsen er klar med sin anden delrapport.
Ekspertgruppen fremlagde tidligere i år sin første delrapport om en ensartet CO2-afgift i den øvrige del af dansk industri, mens anden delrapport specifikt kommer til at handle om en afgift i landbrugssektoren.
Delrapporten var i første omgang bebudet at komme i løbet af dette efterår, men er blevet udskudt af valget.
»Afgiften skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, således at erhvervets konkurrenceevne ikke forringes, og der dermed ikke flyttes arbejdspladser ud af landet samlet set,« står der i regeringsgrundlaget.
Det gøres også klart, at provenuet fra afgiften skal »føres direkte tilbage til landbruget, så erhvervets omstilling understøttes«, og at man vil nedsætte et partnerskab, som skal komme med et oplæg til en samlet visionsplan for dansk landbrug, der kan behandles politisk i første halvdel af 2024.
Men med usikkerheden in mente er hverken Danish Crown eller Arla meget for at sige ret meget om ambitionsniveauet i onsdagens regeringsgrundlag.
»Vi hæfter os ved, at der er positive takter i regeringsgrundlaget i forhold til, at den grønne omstilling skal understøtte erhvervet, således at konkurrenceevnen ikke forringes, og at der ikke flyttes arbejdspladser ud af landet. Vi vil dog gerne se de konkrete anbefalinger fra ekspertgruppen, før vi kommenterer yderligere;« skriver pressechef i Arla Jesper Skovlund.
Danish Crown er ikke er vendt tilbage inden redaktionens deadline.
