Vindenergi blæser forbi kul og gas

I 2014 blev der installeret dobbelt så meget vindenergi, som de to konventionelle kræftværkstyper, kul og gas, til sammen.

Foto: INA FASSBENDER.
Læs mere
Fold sammen

Kul- og gaskræftværker er langt fra døde i Europas energimix. Og der indvies stadig nye kraftværker rundt omkring på kontinentet.

I 2014 blev der installeret kul- og gaskræftvskapacitet for sammenlagt 3,3 og 2,3 gigawatt henholdsvis. Det viser tal fra analyseinstituttet Platts. De sammenlagt 5,6 gigawatt nyinstalleret kapacitet blegner dog lidt holdt op imod de 11,7 vindenergi, som blev installeret i 2014.

Sidstnævnte tal er opgjort af det europæiske vindagentur, EWEA, og her er direktør Thomas Becker godt tilfreds med udvikling. Han opfordrer dog unionen til at tage yderligere skridt mod en grønnere fremtid.

»Det er på tide, at Europas politiske ledere skaber en sand europæisk energiunion og sender et klart signal om deres støtte til et skifte imod et sikkert og vedvarende energisystem. Politisk vilje er en essentielt del af puslespillet,« siger Thomas Becker.

Vedvarende energi generelt - og altså ikke bare vindenergi - udgjorde i 2014

21,3 af de sammenlagt 26,9 installerede gigawatt.