Vindbranchen sætter pres på underleverandører

De 400 danske underleverandører til vindmølleindustrien har klaret sig godt i de senere år, men nu må flere af dem reducere kapaciteten. I fjor voksede omsætningen 30 procent, men i år får branchen nulvækst.

Virksomheder, som lever af at være underleverandører til vindmølleindustrien, har i de senere år klaret sig bedre og øget eksporten mere end de store vindmølleproducenter. Men mange af dem er nu under pres, fordi finanskrisen har fjernet finansieringsgrundlaget for nye vindmølleprojekter på land.

De danske underleverandører omsatte sidste år for 29 milliarder kroner – en vækst på 28 procent i forhold til året før. Eksporten lå på 15 milliarder kroner. Men i år bliver der tale om nulvækst.

Vindmølleindustriens underleverandører består af virksomheder, som laver styringer, bremsesystemer, elektronik, tårne, vinger og en lang række andre delkomponenter til vindmøller.

De største er L.M.Glasfiber i Kolding og Svendborg Brakes, der ejes af kapitalfonden Doughty Hanson, som netop har fusioneret de to selskaber.

I gruppen af mellemstore leverandører finder man for eksempel K.K. Eletronics i Ikast, Bach Composite i Hurup i Thy og Jupiter Plast på Bogø. De omsætter for mellem 300 og 700 millioner kroner. Desuden findes en lang række små leverandører, som har været med siden vindmølleindustrien opstod i Danmark i slutningen af 1970´erne.

- Flere af vores medlemsvirksomheder blandt underleverandørerne har måttet reducere deres kapacitet, fordi markedet på land er helt dødt. Der ligger masser af projekter i skufferne, men de kan ikke finansieres, siger adm. direktør i vindmølleindustriens brancheforening, Jan Serup Hylleberg.

Derimod har de underleverandører, der leverer til vindmølleparker på havet, det fint. Off-shore-møllerne bygges af de store statsejede elselskaber, der ikke har finansieringsproblemer.I gang internationalt

Blandt den type underleverandører er A2SEA i Fredericia, hvis skibe opsætter vindmøller til havs. A2SEA blev i foråret solgt for 700 millioner kroner af Lønmodtagernes Dyrtidsfond til DONG, der for tiden opfører en række mølleparker til vands.Mange af de danske underleverandører er i gang med en internationalisering, og flere producerer nu komponenter i Østeuropa eller Kina.

- I kraft af deres historie har danske underleverandører stadig fordele frem for konkurrenterne, men udviklingen stiller nye krav til dem om at globalisere deres tilstedeværelse på markederne. Det er en proces, der kræver både kapital og ledelsesressourcer, men mange er i gang, vurderer Vindmølleindustriens Jan Serup Hylleberg.

Det bekræftes af adm. direktør Henning Gammelgaard Jensen, Eltronic i Hedensted, der er formand for vindmøllesektionen i Dansk Eksportforeningen. Eltronic udvikler robotter og produktionsudstyr til vindmøllefabrikker.

- Det er er nødvendigt at internationalisere. Det gør vi selv. Vi har en supportafdeling i Kina. Der er nogle i branchen, der stadig ikke har forstået det budskab.