»Vil jeg gøre det igen? Det ville jeg«

Årets dansker 2018: Henrik Poulsen er på en og samme tid blandt landets førende erhvervsledere, en grøn visionær og en af nøglepersonerne i en af de mest omstridte politiske begivenheder i nyere tid, salget af DONG til Goldman Sachs. Nu er han nomineret som Årets dansker.

Målet for Henrik Poulsen og Ørsted er at skabe en verden, der kører udelukkende på grøn energi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Om de fleste mennesker kan man skrive mere end én historie. Tilfældet Henrik Poulsen er et af de mere vidtrækkende eksempler på det forhold.

Det kunne være historien om en central figur i et af de mest dramatiske forløb i nyere politisk historie, da sagen om DONG førte til et regulært kollaps, hvor SF efter ophedede politiske diskussioner trak sig ud af den daværende SRSF-regering.

Eller om en erhvervsmand, der har tjent millionbeløb gennem sit virke på topposter i erhvervslivet.

Det kunne være fortællingen om et CV, der blotlægger en erhvervskarriere, der står så godt som uden sidestykke i Danmark med titel af direktør i TDC, Lego, Ørsted.

» Der var mange ting undervejs, der kunne være gået galt.«


Og så er der historien om en dansker, der har taget et fænomenalt sats og forvandlet et skrantende, statsejet energiselskab til at være legemliggørelsen af en grøn vision, der har kastet store værdier af sig til samfundet. Det er først og fremmest den historie, Berlingske her bringer.

Det kunne være gået galt

Det har ikke været nogen nem færd, og den omfattende og omdiskuterede manøvre kunne være gået galt indtil flere gange, fortæller Henrik Poulsen i dag.

I 2012 træder Henrik Poulsen til i det daværende DONG, der førhen primært var en olie- og gasforretning. Topchefen kan i løbet af kort tid se en forretning, der langtfra er i finansiel topform – tværtimod. Derfor bliver der sat en plan i værk, der vel kort og godt kan beskrives som lige dele ønskeseddel og udsalg.

I løbet af få år skal energiselskabet have tilført milliarder i kapital udefra, hvilket ender med at komme fra Goldman Sachs, ATP og PFA. Store dele af forretningen skal sælges fra i et hastigt trav, og så skal der laves en børsnotering. Pengene skal så igen investeres i at skabe en grøn omstilling og etablere en kæmpedivision for havvind, der i dag er verdens største.

Henrik Poulsen er nomineret til Årets dansker for som administrerende direktør i DONG (nu Ørsted) at have forvandlet virksomheden til en ledende europæisk drivkraft inden for grøn energi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Vi har jo satset hele farmen på at blive en af de førende virksomheder inden for havvind. Der var mange ting undervejs, der kunne være gået galt,« siger han.

Han opridser selv de mulige risici. Havde virksomheden ikke fået tilført egenkapital, ville det have kastet selskabet ud i et dramatisk forløb, der ville skulle restrukturere koncernen og bremse investeringerne. Så havde virksomheden ikke haft muligheden for at løfte sig op i øverste liga inden for vedvarende energi, vurderer Henrik Poulsen.

Han summerer forløbet op: »Det har været med betydelig risiko hele vejen.«

Satset er da også til at føle på. Ørsted har over de seneste år investeret for over 150 milliarder kroner og samtidig foretaget adskillige frasalg i milliardklassen.

På sit kontor har Henrik Poulsen billeder af sine to døtre placeret på et skab bag et skrivebord. De er i topchefens optik de mest fantastiske unge kvinder i verden. Han byder en kop kaffe, men afstår selv. Han drikker ikke kaffe, men te – sort.

Ud på et overdrev

At Henrik Poulsen stadig er at finde i hovedkvarteret på Nesa Allé, kan på sin vis synes paradoksalt hele forløbet taget i betragtning. Han er heller ikke sikker på, at det var gået sådan, hvis han på forhånd havde fået af vide, hvad han var gået ind til, da han i 2012 afløste Anders Eldrup i jobbet.

»Du kommer ind i en mediemaskine, som kører totalt ud på et overdrev. Du vil blive anklaget for både det ene og det andet, og forsiderne vil blive ryddet for dig, og du bliver svinet til ikke i en uges tid, men i to år i træk. Så tror jeg faktisk, at jeg vil have sagt, at det kan jeg ikke absorbere,« siger Henrik Poulsen.

»Men det kunne jeg jo godt,« konstaterer han.

»Vil jeg gøre det igen? Det ville jeg. Og det er nok især, fordi det er gået godt. Det er en fantastisk organisation, med nogle fantastisk dygtige mennesker, og det er jeg stolt af. Tiden er din ven, så de forsider på Ekstra Bladet kan jeg nærmest ikke huske, hvad der stod på. Og jeg har nok ikke tænkt mig at gå tilbage og dyrke det,« siger han.

Hvis det var endt med, at den politiske og folkelige modstand mod at lande en aftale med Goldman Sachs og dermed føre penge til DONG, havde Henrik Poulsen taget konsekvensen.

»Skulle det afspore et eller andet i forhold til min mission, så helt ærlig havde jeg jo bare måtte tage mit tøj og gå. Længere var den ikke,« siger han.

Det er en af Henrik Poulsens spidskompetencer at holde fokus på de ting, han selv er herre over. Men der er også noget andet over den viljestyrke. Henrik Poulsen genkendte den hos Nadia Nadim, der blev årets dansker i fjor. »Jeg synes, at det var enormt positivt, at hun fik prisen. Jeg kan genkende en ambition og en vilje til at kæmpe. Der har været langt fra der, hvor jeg er vokset op, til hvor jeg er nu. På den måde har det været en forunderlig rejse, som har krævet meget arbejde,« siger han.

Henrik Poulsens far var elinstallatør og moderen sygehjælper, men da faderens virksomhed gik konkurs, måtte Henrik Poulsen sammen med sine to søskende tage fritidsjobs for at få økonomien til at hænge sammen.

Det er måske den ukuelighed, der gør, at kontoret stadig er hans, og Ørsted er, hvor selskabet er i dag. Henrik Poulsen kan tage et kig på aktiekursen, der siden børsnoteringen er blevet forøget med knap 90 procent. Det har gjort, at statens ejerandel siden børsnoteringen for godt to år siden er blevet 44 milliarder kroner mere værd.

Giver æren videre, men er stolt

Henrik Poulsen giver de knap 6.000 medarbejdere æren, men han tillader sig også at være stolt. I dag er Ørsted blandt de fem største grønne energikoncerner i verden, som Henrik Poulsen bemærker. Han afviser ikke, at det danske selskab kan blive det største på længere sigt.

»Vi har vundet retten til at have ambition i den retning,« siger han

I 2030 vil der være et landskab af nogle store grønne energiselskaber, der har skala og tyngden i sin teknologiske og geografiske platform til at være i en særlig liga, forudser han. Det er der, Ørsted skal være.

Topchefens meritter er ikke gået ubemærket forbi. Heller ikke i udlandet, hvor der har været bud efter Henrik Poulsen, men han har takket nej indtil nu, fortæller han.

Muligheden for at gå til en større udenlandsk koncern har ikke været fristende nok i forhold til det job, han bestrider i Danmark, lyder det.

»De muligheder har været der, også i det, andre vil tænke på som større job. Men hvis jeg skal bidrage med et eller andet til verden, kan jeg gøre mere her end ved gå til et eller andet selskab i udlandet,« siger han.

Bidraget, han taler om, er et grønt præg på verden, der, såfremt det materialiserer sig i virkeligheden, kan forandre klodens situation.

Målet for Henrik Poulsen og Ørsted er at skabe en verden, der kører udelukkende på grøn energi.

»Jeg har en hel opskrift i hovedet for, hvordan en verden kan køre på udelukkende grøn energi, som vores vision hedder. Og det handler om i høj grad at omstille fra fossil elproduktion til grøn elproduktion,« siger han.

Med den ambition møder Henrik Poulsen ind på sit arbejde hver dag klokken 08.00. Der er en del aftenarbejde, som han bemærker. Han har ikke flere vågne timer end alle andre, men de, han har, dedikeres så godt som fuldt ud til den grønne vision i Ørsted.

»Jeg vil da håbe, at andre mennesker har mere diversitet i deres dagligdag,« siger han.