Vicedirektør tager roret i Coop

Indtil der er fundet en afløser til chefstolen i Coop, som Per Bank forlader til fordel for Tesco, tager viceadministrerende direktør Jesper Lien over som konstitueret direktør. En endelig afklaring forventes i løbet af et par måneder.

Foto: Erik Refner/ Scanpix. Jepser Lien er tidligere direktør for SuperBrugsen og viceadministrerende direktør i Coop. Nu overtager han chefposten som konstitueret direktør.
Læs mere
Fold sammen
Administrerende direktør i detailkæden Coop, Per Bank, meddelte for nylig at han stopper ved udgangen af januar og rejser til den britiske detailmastodont Tesco. Og indtil der er fundet en endelig afløser bliver det viceadministrerende direktør Jesper Lien, der tager over som topchef

Det skriver Coops medarbejderblad Mit Coop.

Formand for andelsforeningen og Coops ejer, FDB; Lasse Bolander sagde for nylig til business.dk, at der man både leder internt og eksternt efter en afløser til Per Bank.

”Der er personer internt i systemet, der er kandidater. Men derfra er der et stykke vej til de så rent faktisk også får jobbet. Vi vil selvfølgelig også kigge os omkring uden for virksomheden for at se, hvad der er af ledelsestalent,” lød det tidligere på måneden fra Lasse Bolander.

"En afklaring forventes at ske i løbet af nogle måneder", skriver Mit Coop.