Vicedirektør stopper i Nationalbanken

Der bliver skiftet ud i Nationalbankens øverste ledelse, da vicedirektør Jens Lundager stopper for at skifte til et job som administrerende direktør i Kommunekredit.

Jeppe Bjørn Vejlø/Scanpix 2015 Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø

Det oplyser Nationalbanken i en meddelelse, hvor banken samtidig oplyser om en række andre ændringer i organisationen.

Underdirektør Karsten Biltoft overtager per dags dato ledelsen af bankens kapitalmarkedsafdeling og bliver samtidig vicedirektør.

Derudover bliver underdirektør Frank Nielsen vicedirektør, mens afdelingschef Kristian Kjeldsen overtager ledelsen af Nationalbankens administrationsafdeling og samtidig bliver underdirektør.