Vi lægger bolden op, andre sparker den i kassen

Højteknologifonden risikerer at komme i klemme i et nyt udspil fra regeringen. Men fonden har vist vejen til vækst og nye arbejdspladser, og dens resultater fremhæves i en ny analyse fra Harvard Business School.

Teknologifonden på besøg på fertelitetsklinik det er Ort i sort rullekrage Fold sammen
Læs mere

Det er ikke hverdagskost, at en lille dansk organisation får ros i det store udland. Det er ikke desto mindre sket for Højteknologi-fonden, som får topkarakter i en ny rapport fra Harvard Business School. Fonden viser vejen til at skabe vækst og nye arbejdspladser, lyder det.

Det er heller ikke hverdagskost, at universitetsrektorer og topchefer går på barrikaderne. Men det er tilfældet lige for øjeblikket, hvor en stribe markante kritikere med landets universitetsrektorer og flere topchefer fra erhvervslivet danner fælles front under parolen: Bevar Højteknologifonden!

Til gengæld er det hverdagskost for Carsten Orth Gaarn-Larsen, direktør for netop Højteknologifonden, at zappe ubesværet mellem nørdede forskermiljøer og private virksomheder. Han beskrives som en af »erhvervslivets skjulte stjerner«, en diskret men effektiv forkæmper for væksten og videnskaben, lyder det om direktøren, der har stået i spidsen for Højteknologifonden siden stiftelsen i 2005.

Bygger bro mellem umage verdener

Med sit lille, smidige team på en halv snes medarbejdere har Gaarn-Larsen, med en fortid i TDC, gjort det til sit speciale at bygge bro mellem to umage verdener. Og ikke mindst formået at formidle et samarbejde, som har ført til konkrete resultater. I form af nye produkter og nye arbejdspladser, skabt i krydsfeltet mellem forskningsmiljøer og private virksomheder.

Netop det tætte samarbejde mellem de to umage verdener er enestående, lyder det i den ny og opsigtsvækkende rapport fra Harvard Business School. Her har man på eget initiativ analyseret resultaterne fra Højteknologifonden, som siden 2005 har investeret 2,7 mia. kr. i offentligt-privat forskningsarbejde. Lægger man oven i det investeringer fra universiteterne og virksomheder, bliver det i alt til samlet forskning for 5,4 mia kr.

For bare 10-15 år siden levede universitetsforskere og virksomheder mere eller mindre på hver sin planet. At det forholdt sig sådan var da også baggrunden for oprettelsen af Højteknologifonden, hvilket skete på initiativ af den tidligere regering.

Skarp debat mod fusion

Højteknologifonden er således ikke vokset i den nuværende regerings have og i sin iver efter at rydde op i dansk politik, har regeringen senest været ude med riven efter Højteknologifonden, som man ønsker at fusionere med to andre erhvervsorienterede initiativer – nemlig Det Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation.

»Dét er en rigtig dårlig idé, for hvorfor lave om på noget, som fungerer strålende,« lyder det i samlet flok fra universitetsrektorer og topchefer, der er gået på barrikaderne for at redde Højteknologifonden.

Våbnene er hverken bannere eller brosten, men derimod civiliserede underskriftsindsamlinger og velformulerede debatindlæg i toneangivende medier. I et brev til uddannelsesminister Morten Østergaard (R) har otte af landets universitetsrektorer og seks topchefer fra virksomheder understreget, at de alle har haft gode erfaringer med Højteknologifonden. Fonden er en »kærkommen nyskabelse,« lyder det samstemmende.

Tilsvarende kunne man forleden i Berlingske Business Magasin læse et flammende forsvar for Højteknologifonden, skrevet af koncerndirektør Søren Isaksen fra NKT.

»Den nuværende regering har – uden fløjlshandsker – virkelig taget fat på at fjerne ukrudt i dansk politik. Og fra industrien skal der lyde en stor tak for det! På et enkelt område er regeringen dog kommet til at forgribe sig på en af de nyttigste planter i erhvervspolitikken, nemlig Højteknologifonden,« skrev han blandt andet.

Glad for opbakningen

Som direktør for Højteknologifonden er Carsten Orth Gaarn-Larsen naturligvis glad for opbakningen, ligesom han er stolt over blåstemplingen fra så uventet en kant som Harvard. Men personligt blander han sig uden om fusionsdiskussionen.

Vi møder ham i de højloftede, lyse lokaler på tredje sal i Holbergsgade, hvorfra Højteknologifonden og dens lille stab på 12 mand holder til. Når de da ikke er ude i marken for at holde hånd i hanke med de mange projekter.

Hvad er det så I kan, som andre ikke lykkes med?

»Vores styrke er nok, at vi er en relativ lille organisation, som kun har ét fokus, og det er at få det bedste ud af de her projekter. Sammen. Summen af det hele kan vel koges ned til: »I skal selv komme med det projekt, I drømmer om og har ambitioner om skal blive til noget. Sammen kører vi så en proces igennem.« Det er vores bidrag,« siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

Flere hundreder projekter

Siden oprettelsen i 2005 har Højteknologifonden søsat 238 projekter i mange forskellige forskningsområder – lige fra lægemidler og luftfart til solenergi og sprøjtegifte.

Undervejs i forløbene gælder det for fondens medarbejdere om at »facilitere både de positive ting og de mere problematiske«.

»Vi skal turde gå ind i konflikterne og få dem afklaret, og helst så tidligt i forløbet som muligt. Det kan være drønsvært, for vi er trods alt kun 12 mand. Men pointen er, at ved at følge hinanden over tid, får man tingene op til overfladen.

Håbet er jo, at vi ved at stille nogle tilpas frække eller »dumme« spørgsmål kan få problemerne frem i lyset,« siger han og forklarer, at problemerne kan være alt lige fra tunge ting, som at en part slet ikke burde være med i projektet, til at man bare taler forbi hinanden.

»Det er hele palletten. Så dybest set handler det om at stille sig til rådighed, være på og mediere, efterhånden som projektet skrider frem.«

Uafhængighed

Højteknologifonden er et uafhængigt statsligt organ, som administreres af en uafhængig bestyrelse og administration. Netop armslængdeprincippet betyder, at fonden adskiller sig fra mange andre fonde. »Det er en intelligent forskningsfond,« har Jørgen Mads Clausen, der er formand for fonden, tidligere udtalt.

Uafhængigheden er da også noget af det, som Harvard-professor Willy C. Shih fremhæver i sin analyse af Højteknologifonden.

»Det er en stor udfordring at skabe succesfuldt samarbejde mellem forskere, som er optaget af at formidle nye forskningsresultater, og virksomheder, hvor det handler om indtjening. Der er tale om en særdeles god model. Den kunne blive kopieret af andre,« sagde han for nylig ifølge dagbladet Børsen.

Havard-analysen dokumenterer en række konkrete økonomiske resultater af Højteknologifondens investeringer. Et af de mest markante er, at de virksomheder, som er støttet af fonden, efter to år har skabt ti job flere end tilsvarende virksomheder, som ikke har opnået støtte fra fonden. En anden positiv effekt er antallet af nye patenter, fremgår det af Harvard-analysen.

Kompetence og mind-set

Selv mener Carsten Orth Gaarn-Larsen også, at medarbejderes meget forskellige baggrunde og uddannelser er en styrke.

»Hvis du ser på vores team her, har folk en meget forskellig baggrund. Én er cand.mag. i dansk litteratur, du har lige mødt vores advokat, Trine Aabo Andersen, én har en p.hd. i lingvistik og russisk, én har lavet en p.hd. i fysik om katalyse, én sidder med en cand.ocon. inden for fødevarer, én er cand.merc. Selv har jeg en baggrund fra DTU og CBS, og der har vist også sneget sig et par statskundskaber ind – det må jeg hellere lige huske at sige,« griner direktøren.

»Det er en bred vifte af kompetencer. Men det vigtigste er, at de individer, som arbejder her, faktisk har et mind set, så de synes, at det er sjovt at gå ud og tage dialogen med folk. At de evner at involvere sig i den der direkte kontaktsport, som det er, når man møder så forskellige parter over længere tid og taler om de faktiske problemer.«

Alle skal til lommerne

Højteknologifondens midler er afkastet af en fond i Nationalbanken på 16 mia. kr. Men det er ikke sådan, at fonden bare udleverer en pose med penge, når et projekt er godkendt til støtte.

»Nej, vi har helt fra start sagt: Alle skal til lommerne. Vi opererer ud fra en såkaldt 1-2-3-model, hvor universitetet investerer en sjettedel i projektet, virksomheden to sjettedele, og Højteknologifonden tre sjettedele. Vi deler med andre ord risikoen med hinanden. Vi lægger bolden op, andre sparker den i kassen,« siger Carsten Orth Gaarn-Larsen og tilføjer, at han ser optimistisk på Højteknologifondens fremtid.

»Jeg har det sådan: Der kommer til at ske noget godt.«