Vi kan ikke leve af at lave mad til hinanden

Jobvækst på restauranterne er et farligt skred væk fra højproduktive industrijob til lavproduktive servicejob, lyder det fra CEPOS og AE.

»Vi kan ikke leve af at lave mad til hinanden i Danmark« siger Erik Bjørsted, chefanalytiker hos AE. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Jobvæksten i restaurationsbranchen vækker glæde i både den liberale tænketank CEPOS og i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, AE. Men både AE og CEPOS advarer om, at job-boomet i branchen er et led i et skred fra højproduktive industrijob over mod lavproduktive servicejob.

»Vi kan ikke leve af at lave mad til hinanden i Danmark, selv om det selvfølgelig er positivt, når der bliver skabt nye job. Vi er nødt til at have produktion i Danmark, for det kaster nye job af sig hos underleverandører og i serviceerhvervene,« siger Erik Bjørsted, chefanalytiker hos AE.

Specialkonsulent hos CEPOS, Martin Kyed, kalder det »fantastisk«, at restaurationsbranchen har skabt så mange job.

»Men hvis vi skal blive mere velstående, er det vigtigt at få skabt flere højproduktive job, blandt andet fordi disse job kaster en højere løn af sig,« siger han.

Industrijob er en nødvendighed

Eksperterne er enige i, at det er et problem, hvis udviklingen med flere servicejob, som i restaurationsbranchen, og færre industrijob er et tegn på, at industriproduktionen forsvinder fra Danmark.

»I øjeblikket er der et skred fra højproduktive industrijob over mod den del af servicesektoren, der er lavproduktiv. På sigt er det et problem, som politikerne er med til at fremme,« siger Morten Kyed fra CEPOS med henvisning til, at politikerne med den ene hånd pålægger tunge produktionsvirksomheder ekstraudgifter i form af energiafgifter, mens de med den anden hånd har genindført bolig-job-ordningen, også kendt som håndværkerfradraget.

Katja Østergaard fra Horesta er helt uenig med de to økonomer.

»Vi er ikke et rent indenlandsk erhverv, hvor omsætningen går i ring. Det enestående ved hotel- og restaurationsbranchen er, at det er et eksporterhverv, hvor arbejdskraften ikke kan outsources,« siger hun.

»Andre eksporterhverv nedlægger job, fordi de skaber dem i andre lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere. Vores branche er kendetegnet ved, at vi ikke KAN outsource vores arbejdskraft.«

Ud af turisterhvervets samlede omsætning på 83 milliarder kroner lægger udlændinge de 34 milliarder kroner i kassen. Det er dog kun seks milliarder kroner ud af restaurationserhvervets omsætning på 34 milliarder kroner, der kan tilskrives udenlandske gæster.