Vi frygtede, hvad der var i skufferne

Formand og storaktionær i Capinordic Mogens De Linde siger til Business.dk, at man godt kunne have afviklet Capinordic Bank stille og roligt, men ham og direktør Henrik Vad frygtede simpelthen, at der ville dukke nye, ubehagelige overraskelser op i skufferne.

Mogens de Linde, bestyrelsesformand og storaktionær i Capinordic Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

”Vi frygtede, hvad der gemte sig i skufferne.”

Så klar er meldingen fra formand og storaktionær i Capinordic Mogens De Linde på spørgsmålet om, hvorfor han og selskabet nu har valgt at lade selskabet bank gå i betalingsstandsning.

Indtil nu har oprydningen i den kuldsejlede Capinordic Bank været en dyr affære for De Linde og Capinordic, idet banken tidligere på året kunne fortælle, at der var anlagt en række retssager mod banken, som betyder, at der reelt var usikkerhed om bankens solvens.

”Ledelsen og bestyrelsen har gennem måneder prøvet at redde det, der kunne reddes. Alting har været på guldvægten, og vi kan ikke gøre mere nu. Banken har været præget at dårligt håndværk, og vi frygter, hvad der gemmer sig i skufferne af retssager og andre usikkerhedsmomenter. Der for har vi nu valgt en betalingsstandsning,” siger Mogens De Linde, der købte en større aktiepost i det børsnoterede selskab Capinordic i efteråret efter en række af de tidligere aktionærer var kommet i økonomiske problemer.

Han understreger, at han som aktionær naturligvis er trist over at se værdien af sin investering smuldre, men det er dog ikke det, der gør mest ondt på den århusianske byggematador.

”En betalingsstandsning er de vilkår, man accepterer, når man køber aktier. Men det er meget trist at skulle lukke en virksomhed og sige farvel til en masse gode medarbejdere. Det vænner man sig aldrig til,” siger Mogens De Linde, der dog understreger, at der ikke kunne være andre løsninger.

”Ud fra havd vi ved i dag, tror jeg på, at banken kunne have betalt alle sit og lukket med et overskud. Men vi aner ikke, hvad der dukker op af nye ting undervejs, og derfor er vi nødt til at tænke på aktionærerne,” siger han og understreger, at Finanstilsynets strenge tidsfrister ikke har gjort det nemmere for Capinordic-ledelsen at strikke en redningsplan sammen.

”Det er klart, at vi arbejder under et enormt pres både psykisk og fysisk. Og ud fra de frister, vi har fået af tilsynet, har det slet ikke været muligt at finde fornuftige løsninger,” påpeger han.