Vi er vilde med kopi-varer

Europa flyder over af kopivarer, som vi har bestilt over nettet.

Det er Gucci-tasker som denne, som vi ynder at få tilsendt i billige kopi-udgaver. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIR ELIAS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Advarsler og skræmmekampagner hjælper ikke, når vi vil have fingre i kopivarer. Det afslører en ny rapport fra EU-Kommissionen, der viser en stærk stigende tendens til hamstring af kopierede mærkevarer fra Kina, Thailand og Indien.

Og kopivarerne, der kan spænde over alt fra falske Rolex-ure til Gucci-tasker, er en trussel for de europæiske virksomheder, der producerer og sælger de originale varer.

På blot et år er antallet af sager, hvor danske forbrugere er snuppet i at købe kopivarer, steget med 66 procent til over 1.000 sager, ligesom værdien af varerne er mere end fordoblet til 91 mio. kroner. Det skriver Jyllands-Posten.

"Strategien med den stærkt tiltagende internethandel er, at man dermed slipper for at stå og debattere med en tolder. Nu kan man i ro og mag gå derhjemme og vente på forsendelsen med den billige kopi," siger Trine Dancygier, der er leder af Skats task force inden for varemærkeforfalskning, ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge Skats egen hjemmeside, må man som privatperson tage kopivarer med hjem fra ferien, hvis de samlet holder sig under en værdi af 3250 kroner.

I 2010 var det især ure, sportssko og potensmidler, som danskerne købte af kopiproducenterne.