Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Opdateringer på Facebook om alt fra barnets skoldkopper over ministerfyringer til forårsvejret bliver stadig færre.
Nye tal viser, at selv om Facebook fortsat får flere brugere verden over, så er antallet af statusopdateringer på det populære sociale netværk efter alt at dømme ikke steget i samme takt. Vi opdaterer med andre ord mindre, og det er der ifølge kommunikationsrådgiver Christoffer Boserup Skov en god grund til:
- Som genre er den ved at dø lidt ud, for færre bruger det, og kvaliteten af opdateringerne er nedadgående, siger han og fortsætter:
- Hvad skal man efterhånden skrive? Man har været forbi de samme fraser og emner mange gange. Der er så nogle, der ikke lige har fanget den tendens endnu, mens de, der er længst fremme, er hoppet af og opdaterer på en anden måde.
Han mener, at mange af dem, der dropper statusopdateringerne, i stedet bruger billeder og videoer, som de gennem Facebook gør deres venner opmærksom på.
Socialklasse fem
Christoffer Boserup Skov har i en kommentar kaldt de brugere, der fortsat opdaterer deres status, for "socialklasse fem på Facebook, som ikke har fattet, at det er slut, og som opdaterer på livet løs".
Ekspert i sociale medier, Thomas Bigum, ser også tendensen med færre statusopdateringer.
- Men jeg tror ikke, det er en døende genre. Der er snarere tale om, at vi har været på et meget højt niveau på grund af nyhedens interesse, og nu er det ved at finde et mere naturligt leje, siger Thomas Bigum. Han ser ligesom Christoffer Boserup Skov tendenser til, at de, der længst fremme - de såkaldte firstmovers - dropper statusopdateringerne på Facebook.
- Men det er ligesom kun et halvt firstmove. For som regel plejer de også at være dem, der viser vejen hen mod noget nyt, men her er der endnu ikke nogen indikator af, hvad der så kommer i stedet for, siger Thomas Bigum.