Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ifølge administrerende direktør Petter Blondeau fra Fynske Bank er det en "positiv forretning", som banken har købt. I forhold til købesummen er der dog tale om "ubetydelige midler" for begge banker, fastslår han.
Sammenflytningen af medarbejderne vil ske hurtigst muligt, og Fynske Bank i Kolding vil med overtagelsen have i alt ti medarbejdere.
»Fynske Bank har en solid kapitalbase, og derfor har vi også både plads og styrke til at overtage de cirka 1300 kunder fra Vestjysk Bank, der primært omfatter privatkunder. Vi glæder os meget til at byde de nye kunder og medarbejdere velkommen«, siger direktør Petter Blondeau.
Vestjysk Bank fortæller i pressemeddelelsen, at den gennem længere tid har fået henvendelser fra flere interesserede pengeinstitutter om at overtage Kolding-filialen.
»Vi glæder os over den aftale, der er indgået med Fynske Bank, som sikrer, at vores trofaste kunder i Kolding også i fremtiden kan klare deres daglige pengeforretninger i byen«, siger Jan Ulsø Madsen, administrerende direktør for Vestjysk Bank, i meddelelsen.
Vestjysk Bank havde i 2015 overskud på bundlinjen for første gang i fem år. Resultatet efter skat landede på 49 mio. kr. mod et tab på 188 mio. kr. året før. Banken, der har haft store nedskrivninger på udlån siden finanskrisen satte ind, havde i årene 2011-2014 et samlet underskud på lige over 2,5 mia. kr.