Vestas vinder mindre ordre i Norge

Vestas har vundet en mindre ordre i Norge, hvor selskabet skal levere 12 vindmøller med en samlet kapacitet på 50 megawatt (MW).

Vestas har vundet en mindre ordre i Norge, hvor selskabet skal levere 12 vindmøller med en samlet kapacitet på 50 megawatt (MW). Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Kunden er det italienske energiselskab Falck Renewables, og aftalen har en værdi af 35,8 mio. euro, svarende til 266 mio. kr., skriver branchemediet Seenews.

Vindmøllerne skal opstilles i vindmølleparken Hennøy i Bremanger kommune i den vestlige del af Norge, og det vil efter planen ske i fjerde kvartal 2019.

Vestas har ikke selv offentliggjort aftalen. Vindmølleproducenten har en politik om først at offentliggøre en ordre, når der er tale om en fast og ubetinget aftale.