Vestas vil lave havvindmøller i Kent

Vestas vil producere havvindmøller i England. Det oplyser Vestas.

Foto: Claus Fisker
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver i England - nærmere det nordlige Kent - at Vestas nu laver en potentiel base for produktion af selskabets nye havvindmølle på syv megawatt.

Vestas forventer at kunne sætte en serieproduktion af møllen i gang fra 2015.

Og i første omgang har selskabet fået en option, der sikrer selskabet adgang til et areal på 70 hektar ved havnen Port of Sheernes i Kent, oplyser Vestas.

Om der skabes nye arbejdspladser i England er stadig ikke sikkert.

Vestas understreger, at der endnu ikke er truffet en endelig afgørelse i forhold til de påkrævede store investeringer, hvis fabrikken skal etableres.

- Vi har vist vores intentioner om at foretage store investeringer og en deraf følgende jobskabelse, men det er klart, at vi ikke bare springer ind i en sådan investering med hovedet forrest, siger Anders Søe-Jensen, administrerende direktør for Vestas Offshore.

Han understreger, at det er vigtigt med en langsigtet politisk og lovgivningsmæssig sikkerhed. Og det ligger i hænderne på politikerne:

- Så vi ser frem til, at den britiske regering giver de bedst mulige vilkår for offshore vindindustrien, for at den for alvor kan rykke frem og skabe de potentielle job, siger direktøren.