Vestas skifter chef for sydeuropæisk division

Vestas skifter chef for sydeuropæisk division (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2014) Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Vestas skifter ud i chefrækkerne. Denne gang er det i den sydeuropæiske salgsorganisation, Vestas Mediterranean, som også har ansvar for Latinamerika og en række lande i Afrika, som skal have ny chef.

Eduardo Medina er den nye chef for kontoret, der har adresse i Madrid. Han afløser Marco Graziano, der kom til i efteråret 2013.

Eduardo Medina har en fortid hos Acciona, General Electric, Enron og senest hos Sunpower, oplyser Vestas i en meddelelse.

Tidligere i december annoncerede Vestas sammenlægningen af de nord- og centraleuropæiske salgsorganisationer.