Vestas skal levere 111 vindmøller til Australien

Vindmøllevirksomheden Vestas skal levere 111 vindmøller til Australien. Vindmøllerne er planlagt til fjerde kvartal 2009.

Foto: Scanpix
Vestas skal levere i alt 111 MW til en vindfarm i Australien. De 37 V90-3.0 MW-møller er bestilt af udvikleren Roaring 40s, og de skal stilles op i vindparken Waterloo i Clare Valley i Sydaustralien, oplyser Roaring 40s i en pressemeddelelse. Ordren er bekræftet af Vestas.

Afskibning af møllerne er planlagt til fjerde kvartal 2009, og levering til site og installation vil finde sted i 2010, oplyser Vestas.

Drift og vedligeholdelse
Vestas skal også stå for langsigtet drift og vedligeholdelse, fremgår det af meddelelsen og det sker med en tiårig serviceaftale.

"Vi glæder os meget over at være blevet valgt som den foretrukne leverandør af vindenergiløsningen til Roaring 40's udvikling af Waterloo Wind Farm-projektet og at kunne hjælpe dem med at opfylde deres vision om at blive den førende developer inden for vedvarende energi i Australien," siger Sean Sutton, President for Vestas Asia Pacific.

Ordren er en yderligere bekræftelse på de stærke relationer mellem Roaring 40s og Vestas, hvor samarbejdet om at udvikle den rigtige driftsfilosofi for siten har vist sig at være uvurderlig, tilføjer Jørn Hammer, Senior Vice President. Det er ikke det første projekt Roaring 40 gennemfører med Vestas."Vi har gennem årene opbygget et stærkt samarbejde med Vestas, og dette er det fjerde projekt, som vi gennemfører i Australien med deres støtte," siger Peter Berry, adm. direktør for Roaring 40s.

"Vestas' resultater og erfaring, kombineret med samarbejdet med dem gennem hele finansierings-processen, har været de vigtigste faktorer bag sikringen af denne aftale.

RB-Børsen