Vestas rygtes som kandidat til egyptisk projekt på 250 MW

Vestas er en blandt flere vindmølleproducenter, som kandiderer til at leve leverandør til en egyptisk vindmøllepark i Suezbugten med en kapacitet på 250 megawatt (MW).

Arkivfoto. Vestas er en blandt flere vindmølleproducenter, som kandiderer til at leve leverandør til en egyptisk vindmøllepark i Suezbugten med en kapacitet på 250 megawatt (MW). Fold sammen
Læs mere
Foto: Rune Feldt-Rasmussen

Vestas er en blandt flere vindmølleproducenter, som kandiderer til at leve leverandør til en egyptisk vindmøllepark i Suezbugten med en kapacitet på 250 megawatt (MW).

Det skriver det engelsksprogede medie Daily News Egypt, som henviser til unavngivne kilder i landets ministerium for ny og vedvarende energi.

Ud over danske Vestas er også Siemens Gamesa, Enercon og Ray Power inde i billedet til projektet, som de i løbet af august kommer til at skulle byde ind på, fortæller kilderne til det lokale medie.

Det egyptiske ministerium for ny og vedvarende energi skal allerede have indhentet et lån til en værdi på 115 mio. euro for at kunne finansiere vindmølleparken.

Regeringen i Egypten har en målsætning om, at en femtedel af landets energi i 2020 skal komme fra vedvarende energikilder såsom vind.