Vestas-rival havde stor ordrefremgang i første kvartal

Den amerikanske industrikonglomerat GE's vinddivision, GE Wind, havde i årets første kvartal stor fremgang i ordreindgangen.

ARKIVFOTO. Fold sammen
Læs mere
Foto: LARRY W. SMITH

Vestas-konkurrenten modtog 711 mølleordrer mod 376 ordrer i samme kvartal sidste år, fortæller selskabet i forbindelse med regnskabet.

Selskabets finansdirektør, Jeff Bornstein, siger på en telekonference, at selskabet var meget stærk på hjemmemarkedet, hvor ordreindgangen gik frem med 144 pct. Tallet er dog inklusive en ordre, der blev flyttet fra fjerde kvartal 2015 til de første måneder af 2016.

Jeff Bornstein fortæller videre, at anden- og tredje-generationsprodukter udgjorde 70 pct. af ordrerne.

- Vi forventer fortsat, at forretningen vil udskibe omkring 3050 vindmøller i 2016, hvorfra omkring 100 kommer fra Alstom (fransk datterselskab, red.) modsat de 250, vi i første omgang guidede, og 150 flere fra GE. Forretningen er på rette vej til at levere over 100 mio. dollar i Alstom-synergier, siger Jeff Bornstein.