Vestas-rival får 240 MW-aftale i hus i Australien

En af Vestas' store rivaler, General Electric (GE), har fået en kontrakt på plads om at levere møller til den store Ararat-vindfarm i Australien.

Foto: FREDERICK FLORIN

75 af GE's største møller, på 3,2 megawatt (MW) hver, kommer det 240 MW store Ararat-projekt til at bestå af, når det er fuldt oppe at snurre i delstaten Victoria i det sydøstlige Australien.

Ifølge GE er der tale om Australiens tredjestørste vindfarm nogensinde, blandt andet overgået af Vestas' Macarthur-projekt, og den første store kontrakt, der er underskrevet, siden landets politikere igen blev enige om et mål for vedvarende energi i 2020.

GE opfører projektet sammen med RES og Downer, og blandt investorerne er RES, investeringsfirmaet Partners Group, pensionskassen OPSEU Pension Trust og GE's egen finansieringsarm, GE Energy Financial Services.