Vestas på vej med ny landbaseret kæmpemølle

Den danske vindmølleproducent er klar med sin største landbaserede vindmølle nogensinde. Den første kommer op allerede i 2016 i testcenteret i Østerild.

Foto: Henning Bagger. Vestas er klar til at lancere sin største landbaserede vindmølle til dato. Vindmøllen bliver 149 meter højt og hver vinge er 66,7 meter lang. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

Vestas gør klar til at lancere sin største landvindmølle nogensinde. Allerede i 2016 kommer den første op i testcenteret i Østerild, og året efter forventer Vestas, at møllen er i produktion til kunder, skriver Børsen.

Den nye V136 3,65 MW-kæmpemølle er baseret på Vestas' 3 MW-platform, men får både større vingespand og højere vindmølletårn, oplyser Vestas. Hver vinge bliver således 66,7 meter lange, og møllen vil nå 149 meter over jorden. Fordelen ved den nye mølle, der er særligt målrettet lave vindhastigheder, er 10 pct. bedre energiproduktion og mindre støj.

»Den avancerede teknologi kombineret med den dokumenterede performance fra 3 MW-platformen muliggør en reduktion i prisen på energi,« siger Anders Vedel, vicedirektør for teknologi og serviceløsninger i Vestas, til avisen.

Selvom der er knap to år til vindmøllen vil være i serieproduktion, så vurderer Jacob Pedersen, senioranalytiker i Sydbank, at den nye mølle stiller Vestas stærkt i forhold til konkurrenterne.