Vestas' nye gigamølle er nu i drift

Den danske vindmølleproducent Vestas har fået idriftsat den første prototype af sin gigantiske offshore møller, V164'eren på 8 megawatt (MW), i testcentret i Østerild i Thy.

"Stumper" til verdens største vindmølle. Tirsdag den 28. januar 2014 blev Vestas - og verdens - største vindmølle sat i drift på det nationale testcenter i Østerild Klitplantage. Tårnet bliver 140 meter højt, vingerne er 80 meter lange, og møllehuset vejer 390 ton. Når møllen snurrer rundt, vil vingespidserne nå op i 220 meters højde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dermed den største mølle i drift i verden.

- Vi har nu færdiggjort produktionen, testning og installation af V164-8,0 MW som planlagt, takket være teamets intensive indsats i en periode, hvor Vestas har reduceret sine investeringer og sænket de faste omkostninger, siger Vestas forskningschef' Anders Vedel i en kommentar.

Den nye mølle er tiltænkt en nøglerolle i Vestas' og Mitsubishis fælles bestræbelser på at vinde markedsandele på det hastigt voksende offshore-vindmøllemarked, som de senere år har været domineret af Siemens Wind Power.

Den nye mølle er den mest kraftfulde i verden og en enkelt af slagsen kan ifølge Vestas levere strøm til 7500 gennemsnitlige europæiske husholdninger.

Møllen har en rotordiameter på 164 meter, nav-højden er 140 meter, og når vingerne vender horisontalt op vil der være 220 meter fra jorden og op til vingens spids.

Givet den nødvendige pipeline af ordrer venter Vestas at starte serieproduktion af møllen i 2015.

/ritzau/FINANS