Vestas løber med ordre på 50 MW i Kina

Vestas har sikret sig en ordre i Kina på 25 V90-2 MW vindmøller med en samlet kapacitet på 50 MW. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Ordren omfatter levering og installation samt en toårig serviceaftale, AOM 4000.

Såvel leveringen som idriftssættelsen af møllerne planlægges gennemført i slutningen af år.

Ordregiver er en gammel Vestas-kending. Hebei Fengning Construction Investment New Energy har således placeret ordrer på samlet 320 MW hos det danske vindmølleselskab.

- Hebei Fengning Construction Investment New Energy placerede sin første ordre hos Vestas for syv år siden, og vi er meget glade for, at selskabet nu har valgt at placere sin sjette ordre hos os, siger Chris Beaufair, der er chef for Vestas' salgsaktiviteter i Asien og Stillehavet.

/ritzau/FINANS