Vestas-konkurrent i aktiehop efter rygter om frasalg

Den indiske vindmøllefabrikant Suzlon Energy stiger markant på børsen i Mumbai på baggrund af rygter om, at selskabet vil sælge aktier i sit tyske datterselskab Senvion - tidligere Repower - med det formål at børsnotere Senvion på børsen i London.

Den indiske vindmøllefabrikant Suzlon Energy stiger markant på børsen i Mumbai på baggrund af rygter om, at selskabet vil sælge aktier i sit tyske datterselskab Senvion - tidligere Repower - med det formål at børsnotere Senvion på børsen i London. Fold sammen
Læs mere
Foto: AMIT DAVE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For at imødekomme de britiske listenormer skal Suzlon fortynde sin aktiebeholdning med 25 pct. i Senvion, for at selskabet kan blive børsnoteret. Suzlon venter ifølge rygterne at hente 1 mia. pund på frasalget af aktier.

Det skriver The Times of India.

- Suzlon planlægger at sælge aktier i Senvion for at notere det på LSE (børsen i London red.) for at rejse en mia. pund. Selskabet er i forhandlinger med finansielle institutioner og banker for privat placering og har fået forsikring fra en ikke-långiver, som vil købe aktier i den rettede emission, siger en anonym kilde med kendskab til udviklingen, til The Times of India.

På baggrund af rygterne er Suzlon Energy fløjet til vejrs og stiger mandag morgen dansk tid 9 pct. på børsen i Mumbay, efter at have toppet i en stigning på 15 pct.

Suzlon Energi vil ifølge analytikere bruge kapitalen til at reducere sin gæld og igen blive en overskudsforretning, efter at selskabet de seneste tre år har haft underskud.