Vestas kan vinde på Hansen-køb

Investeringsbanken HSBC ser muligheder for Vestas i at købe underleverandør.

Læs mere
Fold sammen
Vestas har et højt niveau af vertikal integration, idet den danske vindmølleproducent producerer en stor del af komponenterne i eget regi. Men to konkurrenter sidder på størstedelen af gearkasse-markedet, konstaterer investeringsbanken HSBC i en rapport.

"Omkring 70 pct. af gearkasse-markedet er nu ejet af Vestas' konkurrenter Suzlon og Siemens. Vestas får i øjeblikket de fleste af sine gearkasser fra Hansen Transmissions," skriver HSBC ifølge energiavisen Recharge News.

Den belgiske gearproducent Hansen Transmissions er i øjeblikket mere eller mindre officielt sat til salg af ejeren, den indiske vindmølleproducent Suzlon, og der spekuleres kraftigt i, at Vestas og spanske Gamesa er interesserede.

RB-Børsen