Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
"Vi glæder os over at have indgået en aftale med vores banker. Det er i Vestas’ interesse at reducere vores gæld, og vi ser nu frem til at fokusere alle vores kræfter på den fortsatte udvikling af et mere skalerbart Vestas," siger Vestas' administrerende direktør Ditlev Engel i en pressemeddelelse.
De 900 mio. euro består af et lån på 250 mio. euro som selskabet forventer at have tilbagebetalt i januar 2015. Derudover er de resterende 650 mio. euro en såkaldt revolverende kreditfacilitet på 650 mio. euro. Med option på forlængelse på yderligere to år.
Den nye aftale er betinget af en endelig kreditgodkendelse og dokumentation. Herefter vil Vestas have kreditfaciliteter på 1.150 mio. euro og Eurobond på 600 mio. euro. Desuden arbejder selskabet fortsat på at sikre sig nye garantifaciliteter, fremgår det af pressemeddelelsen.
Bankaftalen kommer efter, at man i juli udskød en test af finansieringen. Den er nu afsluttet, og den nye aftale er udtryk for holdbarheden af den nye forretningsmodel, mener finansdirektør i Vestas Dag Andresen. Den vil gøre Vestas i stand til at reducere selskabets gæld i de kommende år.
“Vestas’ nye forretningsmodel har vist sin styrke, da vores fremtidige finansieringsbehov nu er på et lavere niveau, og vi er overbeviste om, at vi er godt dækket ind med de reviderede faciliteter,” siger han i pressemeddelelsen.
Senioranalytiker hos Alm. Brand Markets Michael Friis Jørgensen vurderer også, at udsigten til en aktieemission er drevet over. I hvert fald på kort sigt.
"Bankerne ser ikke ud til at skulle tvinge en kapitalforhøjelse igennem. Hvis man læser mellem linjerne, indikerer Vestas, at bankerne har kigget på deres planer og ser, at Vestas på den længere bane godt kan få nedbragt deres gæld via deres egen model," siger han til Ritzau Finans.
Meddelelsen fra Vestas om nye kreditaftaler får øjeblikkeligt aktien til at stige med over 15 pct. til lige over 30 kroner.