Vestas henter stor amerikansk ordre fra dansk selskab

Vindmølleproducenten Vestas har hentet en fast og ubetinget ordre på 148 megawatt (MW) på det amerikanske marked.

Arkivfoto: Vindmølleproducenten Vestas har hentet en fast og ubetinget ordre på 148 megawatt (MW) på det amerikanske marked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet torsdag formiddag.

Ordren er fra Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der er drevet af tidligere Dong-ansatte, og omfatter 43 styk V126 3,45 MW-møller. Det er den første ordre på landmøller i USA fra CIP, oplyser Vestas.

Med i aftalen er også en 20-årig serviceaftale i klassen AOM 5000, der er Vestas' dyreste af slagsen.

Møllerne skal opstilles i projektet Bearkat I i staten Texas.

»Vi er beærede over at danne partnerskab med CIP i dets første investering i USA og at udvide vores 3 MW-platforms aftryk yderligere«, siger Chris Brown, der er chef for Vestas' salgs- og serviceafdeling i USA og Canada.