Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Da Mitsubishi og Vestas i sin tid indgik sit joint venture om havvindmøller, MHI Vestas, holdt japanerne et temmeligt stort millionbeløb tilbage.
Helt præcis 200 mio. euro - eller to tredjedele af Mitsubishiskapitalindskud i MHI Vestas - var låst, indtil Vestas' enorme V164-mølle havde vist sit værd. Nærmere bestemt skulle den store 8 megawatt mølle nå en række milepæle, hvorefter de 200 mio. euro gradvist vil blive overført.
Topchef i MHI Vestas, Jens Tommerup, har tidligere løftet sløret for, at man var godt på vej med disse milestensbetalinger, men i præsentationen til Vestas kvartalsregnskab, som blev offentliggjort i dag, fremgår det, at Mitsubishi nu har betalt samtlige 200 mio. euro til joint venturet med Vestas.
Den sidste betaling faldt i oktober i år, og dermed gik der halvandet år, inden den sidste betaling faldt, men overordnet må man antage, at V164-møllen er på den rigtige kurs.
»Milepælene var en blanding af tekniske og kommercielle krav, og det er meget tilfredsstillinde, at vi ser, at vores joint venture er på den rette vej,« sagde topchef i Vestas, Anders Runevad, på en telekonferencen med investorer og analytikere.
Det afspejles også i ordreindgangen i det dansk-japanske joint venture, hvor man nu har faste ordrer for 846 megawatt, mens man har endnu ikke bekræftede ordrer på 780 megawatt.
TV: »Vestas leverer på alle parametre«
TV: 3 highlights fra Vestas-regnskabet