Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
- Siemens hoppede to pladser frem som nummer to i 2014 som følge af et stærkt salg i offshore-sektoren og stigningen på det tyske marked. Var flere planlagte 2014 offshore projekter blevet fuldt idriftsat og netværkstilsluttet, kunne Siemens have udfordret Vestas topposition, konkluderer rapporten.
At Vestas holdt sig på toppen tilskriver BTM et stærkt salg både onshore og offshore, samt selskabets brede eksponering på tværs af det globale vindmøllemarkeder. Konsulentfirmaet er endvidere nået frem til, at der globalt blev installeret 42 pct. flere megawatt vindenergi sidste år end i 2013.
- Vækst i Kina, Tyskland og USA førte til et rekordår for vindinstallationer, fremgår det af rapporten.
Andre konsulenthuse har tidligere i marts offentliggjort deres bud på markedsandele på det globale vindmøllemarked. FTI Consulting kårede i en første opgørelse også Vestas som nummer et med Siemens og Goldwind på sølv- og bronzepladsen.
Derimod nåede Make Consulting frem til, at Siemens var største, mens General Electric (GE) var næststørst, og Vestas blot tredjestørst. En opgørelse fra Globaldata har endvidere vist en top fem, der afspejler FTI's fuldstændig.
Konsulentfirmaerne har forskellige måder at opgøre markedsandelene på, og hos Make tæller leverancer først med i statistikken, når møllerne er blevet installeret og tilsluttet elnettet, mens andre allerede tæller dem med, når møllerne er overleveret til kunderne.
Tabel over analysehusenes rangering af vindmølleproducenter efter 2014-markedsandel:
#
Make Consulting FTI Consulting* Globaldata BTM
----------------------------------------------------------
1 Siemens Vestas Vestas Vestas
2 GE Siemens Siemens Siemens
3 Vestas Goldwind Goldwind GE
4 Goldwind GE GE Goldwind
5 Enercon Enercon Enercon Enercon
6 United Power Suzlon
7 Gamesa United Power
8 Mingyang Gamesa
9 Envision Ming Yang
10 XEMC Envision
----------------------------------------------------------
#
* = Foreløbige tal