Vestas fastholder retssag mod tidligere topdirektør

Bagmandspolitiet dropper sag mod den tidligere Vestas-direktør Henrik Nørremark, der blev politianmeldt for mandatsvig af vindmølleselskabet i 2012. Vestas fastholder selskabets civile retssager mod Nørremark på trods af Bagmandspolitiets afvisning af sagen.

Henrik Nørremark blev fyret som finansdirektør for Vestas i februar 2012 efter tre nedskrivninger af 2011-regnskabet på få måneder Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Bagmandspolitiet dropper en meget omtalt sag mod den tidligere finansdirektør i Vestas, Henrik Nørremark, der af sin tidligere arbejdsgiver er blevet beskyldt for mandatsvig i millionklassen.

Sagen omhandler en række transaktioner med en indisk samarbejdspartner, som Vestas mener, at Henrik Nørremark har foretaget i strid med reglerne og uden om bestyrelse og direktion.

Bagmandspolitiet vurderer dog, at det ikke kan bevises, at den tidligere finansdirektør har foretaget noget ulovligt.

»Vores efterforskning har ikke afdækket beviser, der kan underbygge, at der skulle være foregået noget strafbart. Derfor har vi afsluttet efterforskningen og opgivet sigtelsen mod den tidligere finansdirektør,« siger vicestatsadvokat Per Fiig, der samtidig fortæller, at sagen nu bliver lukket.

Vestas tager Bagmandspolitiets beslutning til efterretning, men mener fortsat, at den tidligere koncernøkonomidirektør »i væsentligt omfang overskred sine beføjelser«.

»Som følge heraf vil fortsættelsen af de verserende civile retssager i Aarhus og Indien mellem Vestas og den tidligere CFO ikke blive påvirket,« skriver Vestas i en meddelelse.

Henrik Nørremark gik tidligere i år konkurs med en gæld på flere hundrede millioner kroner.