Vestas får solen til at skinne over Fyn

414 nye arbejdspladser vil MHI Vestas skabe i Nakskov og på Lindø. Det fremtvinger brede smil begge steder. Arbejds­markeds­forsker mener dog, at Udkantsdanmark ikke står over for et vendepunkt.

Foto: Henning Bagger

Solen skinner på Fyn i dag. Sådan udtrykker administrerende direktør for Lindø Port of Odense, Carsten Aa, sig efter nyheden om, at MHI Vestas ­ansætter 414 nye medarbejdere i Nakskov på Lolland og Lindø på Fyn. Der skal ­både rekrutteres ufaglærte medarbejdere og ingeniører.

Den nye ansættelsesbølge kommer, efter at Vestas i november ansatte yderligere 100 medarbejdere på sin engelske fabrik i Isle of Wight. Carsten Aa tolker nyheden som en blåstempling fra Vestas til Lindø Port of Odense.

»Vi betragter det her som et klart signal om, at det er her, Vestas vil være, og at de mener, at vores havn er velegnet til dem. Det, de ­laver, er logistiktung produktion, og hvis der er ­noget, vi er gode til herude, så er det at håndtere ­store emner. Vi har store haller og kraner og udstyr til at flytte store vindmøller,« siger han til ­Berlingske Business.

Der er ikke kun glæde på Fyn. Holger Schou Rasmussen (S), der er borgmester i Lolland ­Kommune, er ligeledes en fornøjet mand. ­Iføl­ge de seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik fra 2016 fordelt på kommuner har Lolland ­Kommune en ledighedsprocent på 5,4 procent. Det er den ottendehøjeste i landet.

»Det er hårdt tiltrængt, at arbejdspladserne lægger sig på Vestlolland. Det er glædeligt, for der er stadig mulighed for at rekruttere her,« siger Holger Schou Rasmussen og tilføjer:

»Vi har været hårdt ramt i et stykke tid som følge af outsourcing af produktionsarbejds­pladser. Det ser jo ud til, at Lolland bliver et rent Klondike de næste mange år. Ud over produktionsarbejdspladserne i vindmølleindustrien kommer der gang i Femern, og det håber jeg kommer til at betyde, at de huse, der stadigvæk er billige, bliver efterspurgte.«

Men så lyst ser arbejdsmarkedsforsker fra Aalborg Universitet Henning Jørgensen ikke på det. Han medgiver, at det er en succes for de enkelte kommuner, men at områder, der betegnes som Udkantsdanmark, står over for et vendepunkt, tror han ikke på.

»Det vil jeg ikke betegne som et vendepunkt. Vi er nede i nogle størrelser, som ikke bryder det mønster, at vi stadig får større koncentrationer af arbejdspladser i de større byer. Det er et lille modtræk, men man kan ikke sige, at det er en modtrend. Det er en enkeltstående beslutning, og det skal man selv­følgelig glæde sig over, og det forstår jeg godt, man som borgmester gør. Men det er ikke noget, jeg ser vil brede sig ud på landsbasis,« siger han.

Ifølge en kronik, som Henning Jørgensen skrev til Altinget i oktober sidste år, viser ­undersøgelser, at kommuner i mindre og mindre grad efteruddanner sine ledige borgere. Af den grund er han i tvivl om, hvorvidt danske, ufaglærte arbejdssøgende får gavn af de nye job. 4.506 blev uddannelsesaktiveret i 2015. I 1999 var det tal på over 39.000.

»Jeg mener, at kommunerne har svigtet på det her område. Når der skabes nye arbejdspladser nu, er det ikke sikkert, at de faglærte eller ufaglærte har kompetencer til at varetage de nye job. Og derfor kan det lige så godt være, at der bliver ansat udenlandsk arbejdskraft som dansk,« siger han.