Vestas: Får ordre fra Vattenfall på 400 MW

Den svenske energikoncern Vattenfall har valgt dansk/japanske MHI Vestas Offshore Wind som foretrukken leverandør til levering af V164-8.0 megawatt-møllen til Horns Rev 3-projektet - et projekt, der samlet omfatter en produktion på 400 megawatt.

Læs mere
Fold sammen

Det bekræfter Vestas i en fondsbørsmeddelelse.

Vestas understreger, at Vattenfall har valgt MHI Vestas Offshore Wind som foretrukken leverandør. Ordren er altså ikke komme endegyldigt i hus for vindmøllekoncernen.

Vestas vil offentliggøre en ny selskabsmeddelelse i tilfælde af, at projektet udmønter sig i en fast og ubetinget ordre.

MHI Vestas Offshore Wind er et joint venture mellem Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries, som blev indgået i 2013.