Vestas får kinesisk ordre på 50 MW

Vestas har modtaget en ordre fra kinesiske Hanas Group på 50 megawatt med forventet levering i andet kvartal af 2016. Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.

Foto: DAVID GRAY

De to 25 V110-2.0 vindmøller skal leveres til vindmølleparken Wangleijing Niujijuan i Kinas vestlige region. Med den nye ordre løber Hanas Groups samlede ordrer hos Vestas op i 850 megawatt.

- I vores lange samarbejde har Vestas gentagne gange vist globalt lederskab på teknologi- og serviceområdet indenfor vindindustrien, og vi har derfor været imponeret over præstationen af Vestas' produkter og kvaliteten af Vestas' drift og vedligeholdelse, siger Ma Fuqiang, der er præsident for Hanas Group, i pressemeddelelsen.

Ordren inkluderer en toårig AOM 4000-kontrakt.