Vestas får kæmpe ordre i Brasilien

Vestas har sikret sig en ordre i Brasilien på 90 vindmøller med en samlet kapacitet på 180 MW.

Foto: Henning Bagger.
Læs mere
Fold sammen

Det fremgår af en meddelelse fra selskabet.

Ordren omfatter levering og installation samt en toårig serviceaftale, AOM 4000. Herefter overgår servicen af møllerne til en otteårig skræddersyet aftale, oplyser Vestas.

Leveringen planlægges i andet kvartal af 2016, mens idriftsættelse ventes i perioden derefter.

Ordregiver oplyses ikke efter anmodning fra kunden selv.

/ritzau/FINANS