Vestas-CFO: Vi har gjort det ekstremt godt

Vestas pengeforvalter, Marika Fredriksson, har fået pengestrømmen under kontrol og er tryg ved at hæve forventninger til årets resultat.

Marika Fredriksson, Executive Vice President & CFO Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vestas hæver forventningerne til årets resultat efter et kvartalsregnskab, der stort set over hel linjen slog analytikernes forventninger. Nu hedder forventningen en omsætning på 6,4-7,0 mia. euro samt en driftsoverskud på 7-8 procent. Tidligere hed forventningerne hendholdsvis 6,0 mia. euro og "mindst 6 procent".

"Vi er naturligvis meget tilfredse med resultaterne, og vi fortsætter vores komfortable vækstrejse, så det er en rigig god dag i dag. Den strategi, vi lagde i begyndelsen af året, er en del af forklaringen på de gode resultater, og vi har set forbedringer af  effektiviteten og på top- og bundlinje. Overordnet set har virksomheden gjort det ekstremt godt og leveret, som vi har lovet," siger koncernøkonomidirektør, Marika Fredriksson.

En af de bemærkelsesværdige ting i regskabet er en forbedret pengestrøm i tredjekvartal og en opjustering af forventningerne til årest cash flow. En ting er at sælge vindmølle, en anden er at få kontanter ind på kontoen, og det kan ikke undervurderes i en kapitaltung branche som vindmøllebranchen, siger Marika Frederiksson.

"Det er svært at styre pengestrømmen, men til trods for højere aktivitet har vi endnu en gang pengestrømmen under kontrol. Det kan kun lykkes fordi hele organisationen forstår værdien af kontanter og af, at vi kan frigøre penge i virksomheden. Det betyder meget for vores effektivitet, og det er et meget vigtigt kontrolelement i en kapitalintens branche som vindmøllebranchen."


Normalt er fjerde kvartal et travlt kvartal for Vestas, men netop på grund af de gode resultater er hun tryg ved at hæve forventningerne til årets resultat allerede nu.

"Fra kvartal til kvartal svinger ordretilgangen, men vi har en stærk ordrebog, og ser man på året til dato, så er der fremgang i forhold til sidste år. Vores strategi er langt for de næste 3-5 år, så vi skal fortsætter på den vækstbane," siger hun og fortsætter:

"Ser man på USA, så er det vigtigt at PTC-ordningen (en amerikansk støtteordning for vindenergi, red.) blev forlænget sidste år. Men ordretilgangen er for de første ni måneder kommet fra 25 forskellige lande. En del af Vestas' styrke er netop den globale tilstedeværelse. Der er nogle store markeder, og i vækstøkonomierne har vi fokus på Indien, Kina og Brasilien. Men vi er også stærke på en række lande, der ligger lige efter, f.eks. Sydafrika, Polen, Tyrkiet og Filippinerne."