De politiske partier på Christiansborg bør danne bred front om et nationalt kompromis for hurtigst muligt at få skiftet forældede it-systemer i det offentlige ud og dermed få fuldt udbytte af de digitale muligheder – som andre lande tager syvmileskridt for at overhale os på.
Den opfordring kommer fra Margrethe Vestager, som ud over at være konkurrencekommissær i EU også er næstformand for EU-Kommissionen med ansvar for digitaliseringen af Europa.