Verdens vinproduktion bliver den laveste i 62 år: Nu har verden fået en ny vinkonge

Voldsomme udsving i vejret har ramt verdens vinproducenter hårdt. Kun i meget få lande er det gået fremad i forhold til sidste år – og verden har fået en ny vinkonge.

Vinmarker, så langt som øjet rækker, her i Monferrato i det nordvestlige Italien. Men 2023 har været et rigtigt skidt år for vinproduktionen i hele verden. Marco Bertorello/AFP/Ritzau Scanpix

Der bliver længere mellem vinflaskerne i den kommende tid.

Det dårlige vejr rundt omkring i verden betyder, at den globale vinproduktion i 2023 står til at blive den mindste i 62 år.

Det anslår brancheorganisationen International Organisation of Vine and Wine (OIV).

Vinproduktionen står til at blive omkring syv procent lavere i 2023, end den var i 2022. Så lille har den ikke været siden 1961.

Det er klimaændringerne med dårligt vejr, frost, kraftige regnbyger og ekstrem og langvarig tørke, der i forening har påvirket produktionen, og det er lige slemt på den nordlige som på den sydlige halvkugle. OIVs chefstatistiker, Giorgio Delgrosso, kalder det over for britiske BBC for »en katastrofal situation«.

Klimaforandringerne har også påvirket blandt andet verdens olivenolieproduktion og skabt et nyt marked for kriminelle, ligesom trykket på folks pengepunge har lukket for bruseren på champagnemarkedet.

Den samlede vinproduktion i 2023 – fraregnet juicer og moster – anslås at ville ende på mellem 214,7 og 246,6 millioner hektoliter. I 1961 lå den på 214 millioner hektoliter.

En hektoliter svarer nogenlunde til 133 standardflasker med vin.

Hårdest ramt har de vinproducerende lande inden for EU været. Herfra stammer mere end 60 procent af verdens samlede vinproduktion. Vejrkatastroferne har været forskellige her. Nogle har været ramt af voldsom regn og ditto storm, andre har været plaget af den langvarige tørke.

I Grækenland er faldet på hele 45 procent sammenlignet med 2022. Omvendt har Tyskland, Portugal og Rumænien enten holdt produktionen stabil eller faktisk kunnet øge den lidt.

Verden har fået en ny vinkonge

I andre dele af verden – Australien, Argentina, Chile, Brasilien og Sydafrika – er vinproduktionen mellem ti og 30 procent lavere end normalt. Både Chile og Australien har været ramt af også skovbrande.

De meget markante ændringer betyder også, at Italien har mistet titlen som verdens største vinproducent. Her er produktionen faldet med 12 procent.

Ny vinkonge er i stedet Frankrig, hvor produktionen har kunnet holdes stabil. Spanien fastholder ligeledes sin position som nummer tre i verden, selvom 2023-produktionen er gået 14 procent tilbage og ligger hele 19 procent under et femårigt gennemsnit.

I USA kan vinproducenterne dog klappe i hænderne midt i al mismodet. Produktionen ligger i år 12 procent højere, end den gjorde i 2022.

OIV forsøger også at se det positive i situationen.

»En lav produktion er ikke gode nyheder, men et lavere forbrug kan hjælpe med at udligne priserne,« siger chefstatistiker Giorgio Delgrosso.

OIVs opgørelse bygger på tal fra 29 lande, som tilsammen udgør 94 procent af den globale vinproduktion.

I august i år bevilgede den franske regering en såkaldt »krisedestilleringshjælp« til de franske vinbønder på 200 millioner euro (1,49 milliarder kroner) som følge af, at der blev produceret alt for megen vin i forhold til, hvad der faktisk kan afsættes. Pengene skulle derfor bruges på at destillere vinen til ætanol , som så kunne sælges til industrien og bruges i blandt andet parfumer og til hånddesinfektion.