Verdens største mineselskab melder om stor resultatnedgang

Verdens største mineselskab, australske BHP Billiton, kunne ikke leve op til analytikernes forventninger med sit regnskab for 2012/13, der viste en resultatnedgang på hele 30 pct. fra regnskabsåret før.

Foto: BHP BILLITON. Fra Olympic Dam minen i Sydaustralien.
Læs mere
Fold sammen

Bundlinjen viste 10,9 mia. dollar for regnskabsåret, der sluttede med udgangen af juni, mod et plus på hele 15,4 mia. dollar i 2011/12.

Fraregner man særlige poster blev overskuddet på 11,8 mia. dollar, hvilket var klart under konsensus på 12,7 mia. dollar ifølge Bloomberg News og 17,2 mia. dollar regnskabsåret før.