Verdens største kryptotyveri: Hackere stjæler for 10,7 milliarder kroner

Trods stor sikkerhed lykkedes det hackere at slå til, mens kryptobørs i Dubai var ved at flytte penge over for at dække den løbende handel.

De stjålne penge udføres af ethereum, som er verdens næststørste kryptovaluta målt i værdi. Wang Gang/AP/Ritzau Scanpix

Det hidtil største tyveri af kryptovaluta har fundet sted, og der appelleres nu til »de klogeste hoveder« inden for cybersikkerhed for at finde ud af, hvem der er rendt med digitale penge til en værdi af halvanden milliard dollar eller 10,7 milliarder kroner.

Det er kryptovalutafirmaet Bybit med hovedsæde i Dubai, som er blevet bestjålet.