Verdens største kilowattplantage har vind i sejlene

Hundredvis af små investorer er gået sammen om at skabe verdens største solfangerpark i det nordlige Spanien. Multiejerskabskonceptet har givet den i forvejen boomende spanske solenergibranche et ekstra rygstød.

MILAGRO, NAVARRA: Pludselig lyder en snurrende susen. Og selv om bevægelsen foregår i slowmotion, er vi nødt til skyndsomt at dukke os og steppe til siden for ikke at få solfangeren i nakken.

Regnen siler ellers ned denne formiddag – det er derfor, vi har søgt ly under de fotovoltariske paneler – og himlen over den nordspanske Navarra-region er dækket af fede skyer. Men det forhindrer ikke solfangermodulet i som en blomst at dreje sig mod de stråler, der alligevel måtte trænge igennem. Da vi kikker efter på måleren, producerer den faktisk 0,61 kW. Langt fra sit maksimum på fem kW, ganske vist, men lidt har også ret på en grå regnvejrsdag.

I hvert tilfælde når alt lægges sammen. Rundt om os står solfangere monteret på drejelige sokler som kartofler i rækker, stort set så langt man kan se. Og når solen skinner – hvilket den trods alt som regel gør her på bakketoppen nær den lille by Milagro – er Monte Alto-parken verdens største målt på produktionskapacitet.

14 millioner årlige kilowatttimer er de 864 solfangere i stand til at sende ud på elnettet, hvilket svarer til forbruget i 5.000 husstande og en CO2-besparelse på 13.454 ton. En rekord, der med den aktuelle vækst i solenergibranchen snart vil blive overgået. Og det virkelig interessante ved parken er da også, at den med en ejerkreds, der tæller ikke færre end 753, samtidig er verdens største ”huerta solar”.



Populært koncept



”Huerta solar” kan oversættes ”solgartneri” – eller kilowattplantage om man vil – og betegnelsen dækker over et koncept udviklet og patenteret af firmaet Acciona Energía, der er Spaniens i særklasse største spiller i den alternative energibranche.

”Vi havde brug for vækst i vores solkraftdivision og kunne se, at mange små investorer var interesseret. For at få fat i dem skabte vi en model, hvor forskellige ejere kan købe sig ind i et ejerfællesskab,” fortæller Raúl García fra Accionas marketingsafdeling, da vi efter at have banket tunge mudderkager af skoene er kommet i tørvejr i en skurvogn.

Den første ”huerta solar” blev opført i et nedlagt gartneri – deraf navnet – i 1999, og konceptet har vist sig populært. Siden er en serie større og mindre parker opbygget efter konceptet skudt op i Navarra og andre steder i landet med en samlet produktionskapacitet på små 23.000 kW. 30 procent af Spaniens solfangere står i dag i ”huertas solares”.

”Vores rolle er at få projektet op at stå. Vi hjælper med finansiering, ansøgninger om offentlig støtte og forhandler pris for afsætning af strømmen. Når parken er etableret, fungerer vi samtidig – hvis ejerforeningen ønsker det – som en slags viceværter, der sørger for vedligeholdelse mm,” forklarer Raúl García.



Idealisme og økonomi



Acciona beholder samtidig en del af solfangerne. Investorkredsen i de foreløbig ni parker, firmaet har opført, tæller imidlertid ikke færre end 2.000, og den består først og fremmest af enkeltpersoner og mindre firmaer.

”I begyndelsen for seks-syv år siden handlede det klart mere om idealisme end økonomi, ellers kommer sådan noget som det her aldrig i gang. Og det har da stadig betydning, at man kan investere i solenergi med god, grøn samvittighed,” vurderer Raúl García og tilføjer:

”Men samtidig ved folk også godt, at det på et tidspunkt kan gå hen og blive en god forretning. Og allerede i dag tror jeg faktisk, at økonomien vejer tungest for de fleste investorer,” vurderer han.

Minimumsindsatsen er en enkelt af de mindste solfangermoduler med 50 m2 fotovoltariske paneler. En investering på 52.000 euro, der under de nugældende prisforhold og tilskudsordninger forrentes med otte-ti procent, og som efter 10 år er tjent hjem igen.

Samtidig er der et investeringsloft på 20 solfangere svarende til godt en million euro. En regel, der skal sikre mangfoldigheden i konceptet og de små investorer mod at blive mast.



Masser af plads



Monte Alto-parken blev indviet i marts, og Acciona er i gang med at bygge en endnu større ”huerta solar” i Portugal, der ventes at stå klar til næste år. Solenergi har – om man så må sige – vind i sejlene i disse år.

Men hvor meget batter det egentlig, når det kommer til stykket, selv i det solrige Spanien? Hvis solfangerne i Monte Alto har brug for at brede sig ud over 51 hektarer for at kunne levere el til 5.000 husstande, tør man knap tænke på, hvor meget jord der skulle indforskrives til at dække forsyningen i en mellemstor provinsby.

”Der er rigtigt at solenergi kræver plads, og at det ikke er realistisk at opføre parker tæt på store byer, hvor der rift om jorden,” erkender Raúl García og tilføjer:

”Men der er masser af steder, hvor man ikke kan eller må bygge. Områder, hvor det ikke længere er rentabelt at dyrke jorden, og hvor solfangerparker kan vise sig at være en økonomisk udvej for de lokale.”

Måske en fremtidsvision for kriseramte landbrugsområder i Spanien og andre steder i Europa: ”Huertas solares” i stedet for olivenkooperativer, kilowatttimer i stedet for jomfruolie. I så fald skal man blot vænne sig til en let snurrende lyd, når modulerne drejer sig mod solen. Og så i øvrigt se sig for, hvis man en sjælden gang skulle have behov for at søge ly for regnen under en solfanger.