Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
ClassPass er verdens største fitnesscenter. I hvert fald på en lidt moderne måde. Virksomheden ejer nemlig ikke en eneste maskine, men et abonnement giver adgang til ikke mindre end 25.000 fitnesscentre.
Siden lanceringen i 2013 har amerikanerne taget appen ClassPass til sig, og nu ruller den ud i Danmark. Foreløbigt i København, hvor træningsentusiaster kan udforske 67 forskellige fitnesscentre.
»Den nordiske livsstil er sund, moderne og travl, og jeg tror, at ClassPass kommer til at passe godt ind,« siger Malin Torstensson, der er nordisk chef for ClassPass.
Ud over Danmark er virksomheden i oktober rykket ind i Sverige og Finland.
Ejer ingen centre
ClassPass adskiller sig som nævnt fra traditionelle fitnesscentre ved, at de ikke ejer noget fitnessmateriel selv. Der er i stedet tale om en masse centre og tilbud, der bliver samlet på én platform. Det skal gøre det nemmere at tilpasse ens træning til en travl hverdag.
»Hvis man har et abonnement hos et fitnesscenter, er man nødt til at træne der, men her kan man bare have sit træningstøj med og bruge appen til at finde det center, der er tættest på,« siger Malin Torstensson.
Malin Torstensson, nordisk chef for ClassPass »Vi vil gerne udfordre tanken om, hvad træning er, og ideen her er, at man skal udforske og finde den eller de træningstyper, der passer en selv.«
Netop derfor er appen også en god løsning til folk, der rejser meget, påpeger hun. ClassPass er tilgængelig i 2.500 byer fordelt i 25 lande.
Alternative træningsformer
En stor del af de københavnske træningscentre, der kan findes på platformen, er yogastudier, men der findes også centre med fokus på styrketræning, kampsport og lignende.
Malin Torstensson påpeger da også, at ClassPass er særligt velegnet til dem, der en gang imellem vil prøve noget nyt.
»Vi vil gerne udfordre tanken om, hvad træning er, og ideen her er, at man skal udforske og finde den eller de træningstyper, der passer en selv,« siger hun.