Verdens rigeste nørd takker af

Bill Gates mestrer en unik kunst – både at være dybt ned i teknologien og tænke forretning. Hvorfor takker han allerede af som 52-årig?

Foto: Marcus Brandt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Især ét memo blandt mange fra Microsoft-stifteren Bill Gates er gledet over i historien. Overskriften lød »The Internet Tidal Wave« (Internet tidevandsbølgen).

Det efterhånden legendariske memo, som stifteren og daværende CEO for Microsoft 26. maj 1995 rundsendte til den øverste ledelse af softwareselskabet, illustrerer nemlig tydeligt, hvordan stifteren havde sans for både teknologi og forretning.

Budskabet i memoet var utvetydigt. 20 års fokus på at udvikle den personlige computer ville nu blive afløst af 20 år med internettet som omdrejningspunkt. Og – som han skrev – »udviklingen på internettet vil de næste år udstikke kursen for vores industri langt ude i fremtiden.«

Microsoft bagest i feltet
Men selv om Bill Gates på mange måder fik ret, markerede memoet også et skifte. Microsoft-bossens erkendelse af internettets potentiale kom sent. Måske for sent. Ifølge mange Microsoft-iagttagere er den sene erkendelse af internettets muligheder en af grundene til de vanskeligheder, som softwarevirksomheden slås med i dag.

Microsoft har de senere år indtaget den lidet eftertragtede rolle at være bagest i feltet. Forpustet har Microsoft aset efter nye konkurrenter som Google og Yahoo, der med deres effektive søgemaskiner har opnået en position som den brede befolknings adgang til internettet. De udnytter til fulde den nye tendens med at levere internetbaseret software, hvor software ikke i klassisk forstand er et program på computeren, men en evigt udviklende service i browseren.

Men 1995-memoet om internettet satte trods alt en ny kurs. På mange måder var det måske det sidste store kursskifte dirigeret af den mytiske og allerede dengang sagnomspundne stifter Bill Gates.

Helliger sig filantropi
Nu takker han af. I fredags havde han sidste arbejdsdag i Microsoft-hovedkvarteret i Redmond nær Seattle. Hans farvel har været planlagt længe. Allerede i 2006 løftede Bill Gates sløret for sine planer om i år at kaste sit fulde engagement ind i forvaltningen af velgørenhedsfonden Bill & Melinda Gates Foundation, der bygger på Bill Gates rigdom. Velgørenhedsfonden indeholder en formue på 176,8 milliarder kroner og betragtes som verdens mest velhavende filantropiske forehavende.

Microsoft siger dermed farvel til selskabets fremsynede stifter, der formåede at håndtere den svære balancegang, det er at forene stærke, faglige kompetencer med rollen som forretningsmand – hvilket han i øvrigt selv i et nyligt publiceret BBC-program beskriver som en af årsagerne til softwaregigantens succes.

»De fleste af vores konkurrenter blev drevet meget dårligt,« siger han og fortsætter:

»De forstod ikke, hvordan de skulle få folk med forretningserfaring og folk med ingeniørerfaring til at arbejde sammen. De forstod ikke, hvordan de skulle nå ud til hele verden,« siger Bill Gates til BBC.

Frygtet og respekteret
Bill Gates helliger sig nu rollen som filantrop. Sådan lyder den officielle forklaring i hvert fald.

Iagttagere med indsigt i Microsoft peger dog på, at der også er en anden meget oplagt grund til, at den trods alt kun 52-årige Gates takker af. Gates, der var kendt for at være umådeligt tæt på produktudviklingen, har i de senere år mistet noget af sin tidligere store evne til at eksekvere sine strategier og sætte kursen, forlyder det.

Memoet som The Internet Tidal Wave var blot et af hans effektive ledelsesredskaber. Et andet var de såkaldte »BillG Review«-seancer, som medarbejderne både elskede og frygtede. Seancerne gik ud på, at Gates selv – og det skete så sent som i midten af 1990erne – kunne finde på nidkært og detaljeret at gennemgå programmørernes specifikationer og komme med konstruktive forslag til rettelser. Og der blev rettet ind, lyder det samstemmende fra flere programmører, der i dag på personlige blogs fortællere deres version af tiden hos Microsoft.

Men der blev færre af disse seancer. Bill Gates forsvandt mere og mere fra den teknologiske materie, som han brændte for, lige siden han og makkeren Paul Allen stiftede selskabet i 1975.

Den snu Gates
Det var forsiden af januar-udgaven af magasinet Popular Electronics, der satte hele Gates-eventyret i gang. Bladet testede en ny minicomputer fra firmaet MITS, der var målrettet hjemmebrugere.

Men der fandtes ikke standardsoftware til computeren, og da Gates og Allen var stensikre på, at hjemmecomputere ville blive en succes, besluttede de sig for at udvikle software til den nye minicomputer fra MITS.

Allerede på daværende tidspunkt illustrerede de to herrer, at de mestrede både sans for forretning og teknologi. De tog kontakt til producenten af minicomputeren og fortalte, at de havde udviklet et program, der gjorde det lettere at betjene den nye minicomputer.

I virkeligheden havde de ikke rørt en finger, men de var så teknologisk velbevandrede, at de vidste, det var en smal sag. Direktøren for computerproducenten, Ed Roberts, sagde ja til at få programmet demonstreret, og Gates og Allen fik snildt nok placeret mødet otte uger ude i fremtiden – otte uger, som skulle bruges til højeffektiv software-udvikling.

Had mod pirater
Missionen lykkedes. Programmet virkede. Paul Allen blev straks hyret af MITS til at udvikle videre, og Gates søgte orlov fra sine datalogi-studier ved Harvard i november 1975. De stiftede selskabet »Micro-Soft« og åbnede kontor i byen Albuquerque, hvor MITS lå.

Året efter blev Gates og Allen uafhængige af MITS og begyndte at udvikle basale programmer til andre hjemmecomputere.

Det lille program fungerede så godt, at det blev ekstremt populært blandt hobbybrugere, som ikke nøjedes med at købe produktet, men også piratkopierede på livet løs. Det generede Gates. I et åbent brev skrev han direkte, at brugerne burde være bevidste om, »de fleste af jer stjæler software,« og indledte dermed sit mangeårige togt mod softwarepirater.

Da IBM et par år senere ønskede at skabe en ny personlig, computer, henvendte de sig som alle andre producenter til Microsoft for at få designet programmer til deres computer. IBM manglede imidlertid også et styresystem. Microsoft bød ind med systemet Q-DOS, som de ganske vist ikke selv havde udviklet, men købt rettighederne til.

Igen illustrerede forretningsmanden Gates nogle af sine mere snu og fremsynede forretningsevner. Gates vurderede, at mange pc-producenter ville klone IBMs model og beholdt alle rettighederne til DOS.

Microsoft overalt
Manden fik som bekendt ret. MS-DOS bredte sig som en steppebrand på computere over hele verden.

Op igennem 1980erne voksede softwaresuccesen Microsoft. I april 1987 overhalede Microsoft konkurrenten Lotus, og begejstret rundsendte Bill Gates en besked med overskriften »Microsoft #1« til sine direktionskolleger.

Selv om Bill Gates på daværende tidspunkt var øverste boss, og dermed havde stort fokus på konkurrenterne og markedet, tog han sig stadig tid at skrive enkelte linjer softwarekode og til at trække sine ansatte igennem de tidligere nævnte og frygtede »BillG Reviews«.

Somme tider var seancerne ekstremt indbringende, forklarer den tidligere programmør hos Microsoft, Joel Spolsky, på sin blog.

I 1991 havde den unge Spolsky fra Excel-teamet skrevet en kravspecifikation, som var blevet sendt til Bill Gates. Dagen efter troppede Gates op med et print, og marginerne var spækket med kommentarer. Positive såvel som negative. Det gav respekt, skriver Spolsky på sin blog:

»Efter det så jeg Bill som min kammerat. Han er en fin fyr! Han læste mine specifikationer!«

Men seancerne var også frygtede, for selv om Bill Gates havde gode intentioner, blev Gates-kommentarerne somme tider afleveret som hård kritik. En anden tidligere Microsoft-ansat, Alex Hopmann, erindrer, at seancerne kunne være frustrerende, men at han lærte – siger han i dag – at Bill Gates gave var, at han kunne se tingene i en tidsramme på fem år og længere.

Væk fra materien
I løbet af 1990erne voksede Microsoft, og Gates bevægede sig længere væk fra teknologien. Kampen mod konkurrenterne begyndte at sluge mere af Gates’ opmærksomhed. I 1994 understregede Bill Gates i en mail til alle ansatte, at det var påkrævet at forudse og reagere på konkurrenternes handlinger. I e-mailen anerkendte han blandt andet, at Novell var stærk på netværk, at Apple var stærk på brugervenlighed, at Lotus vandt frem med deres Notes-platform, og Office-programmerne var presset af Lotus’ Smartsuite og Word Perfect.

Men 1990erne bød også på anden modgang.

For det første en opslidende retssag. Windows var i begyndelsen af 1990erne blevet verdens mest udbredte styresystem, og Microsoft begyndte på, hvad der fra et forretningsmæssigt perspektiv kunne synes meget snildt: at samle produkterne mere, så browseren Internet Explorer f.eks. automatisk fulgte med styresystemet Windows. Det irriterede naturligvis producenten af den konkurrerende browser, Netscape.

Den amerikanske stat indledte en lang og pinefuld monopol-retssag mod Microsoft. Bill Gates blev udsat for lange afhøringer, hvor hans hukommelse viste sig at være hullet som en si.

En anden trussel var internettet. I kølvandet på udbredelsen af en internetforbindelse til hver enkelt pc i private hjem, voksede der nye konkurrenter frem – blandt dem Google og Yahoo – som på grund af deres nemme adgang til internettet havde samlet mange trofaste brugere, som især Google har haft held til at udnytte ved at sælge annoncer, der blev målrettet brugernes søgninger.

Mange nye ledelseslag
For Gates var der altså nok af udfordringer, og for at kompensere for den manglende tilstedeværelse, opbyggede Microsoft nye ledelseslag. Den negative konsekvens var et større spænd mellem topledelsen og de menige medarbejdere – og de legendariske »BillG Reviews« blev mere sjældne.

Det store spænd, afstanden til programmørerne, menes at være en af årsagerne til, at Bill Gates i 2000 slap tøjlerne og overlod titlen som CEO til sin tidligere studiekammerat, Steve Ballmer. Gates beholdt titlen som bestyrelsesformand, men i den daglige drift fik han i stedet rollen som chief software architect.

Gates ville tilbage rødderne. Tilbage til udviklingen.

Her forsøgte han igen at drive udviklingen; men på trods af utvetydige budskaber var det tilsyneladende – selv for den legendariske stifter – sværere at trænge igennem de 11-12 ledelseslag.

Dave Methvin, der følger Microsoft tæt fra sin blog på it-magasinet Informationweek, vurderer, at Bill Gates ganske enkelt ikke længere kunne trænge igennem med sine idéer og forslag.

Bill Gates forsøgte i 2003 i en lettere frustreret e-mail at fortælle sin organisation, at han personligt selv havde store problemer med at bruge Microsofts webside, Windows Update og Windows i det hele taget. Men ifølge Dave Methvin udeblev reaktionerne, og som han lakonisk konstaterer:

»Hvis man kigger nærmere på problemerne, kunne mailen lige så godt have været skrevet i 2008, for kun få af problemerne er løst. Med andre ord: Bill klagede, men ingen så rigtigt ud til at gøre noget ved det.«

Ser vi Gates igen?
I sit nye fuldtidsjob som filantrop er det igen Bill Gates, der bestemmer. Den tidligere medstifter, Paul Allen, mener ikke, at Gates nødvendigvis er en mand, vi har set det sidste til.

Til seatllepie.com fortæller Paul Allen, at han for nylig har mødt Gates flere gange for at tale om fremtiden. På møderne har de blandt andet drøftet forskning i medicinalprodukter og alternativ energi. Endvidere siger han:

»Det bliver interessant at se, hvad han dykker ned i, for når Bill først dykker ned i noget, så ønsker han virkelig at gøre en forskel. Han er en utrolig klog person, og jeg er helt overbevist om, at han vil gøre en forskel, uanset hvad han vælger,« siger Paul Allen.

Se også billedserien Verdens rigeste pensionist