Verdens mest foragtede firma lukker og slukker

Kæmpefirmaet I.G. Farben, der var storleverandør til Holocaust og en integreret del af det morderiske nazistiske styre, er efter over 60 års dødskramper endelig nået til vejs ende.

pix-adolfhitler-biz
Adolf Hitler holder tale i Østrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: SVEND HERLOEW

66 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig er der endelig udsigt til, at et af verdens mest foragtede firmaer bliver fjernet fra den tyske fondsbørs. Konkursadvokater har bedt om at få resterne af I.G. Farben, verdens suverænt største kemikoncern indtil 1945, slettet på børsen otte år efter, at I.G. Farben-afviklingsselskabet gik i betalingsstandsning.

Dermed bliver der sat punktum for et firma, der vel som ingen andre virksomheder er blevet mødt med foragt og afsky for den rolle, selskabet spillede under Anden Verdenskrig.

Historien om I.G. Farben (InteressenGemeinschaft Farbenindustrie A.G.) strækker sig tilbage til 1925, da en række store tyske kemiselskaber gik sammen og skabte ikke alene verdens største kemikoncern, men også et selskab, der på et tidspunkt var verdens fjerdestørste selskab kun overgået af amerikanske General Motors, U.S. Steel og Standard Oil. Hovedaktørerne var kendte selskaber som BASF, Bayer og Hoechst. De to førstnævnte er den dag i dag blandt verdens største kemiselskaber.

I.G. Farben var lige fra Anden Verdenskrigs udbrud tæt koblet sammen med Hitler-styret, og da de tyske tropper tromlede ind over Polen og Tjekoslovakiet, havde I.G. Farben på forhånd udpeget de kemifabrikker, man var interesseret i at tvangsovertage. Da den nazistiske udryddelsesmaskine senere for alvor kom op i gear, var I.G. Farben også en villig hjælper. Koncernen oprettede en lang række kemifabrikker i nærheden af udryddelseslejrene - alene ved den gigantiske Auschwitz-lejr trællede 80.000 slavearbejdere under umenneskelige vilkår i en I.G. Farben-fabrik. Aktiviteterne var en uundværlig del af den tyske krigsmaskine, for et af produkterne var syntetisk brændstof.

I.G. Farbens navn vil for evigt være knyttet til massemordet på jøderne i KZ-lejrene. I.G. Farben var indehaver af patentet på Zyklon B, der blev udviklet til skadedyrsbekæmpelse, men det var samtidig ekstremt effektivt i de nazistiske gaskamre, hvor det blev det foretrukne middel til at gasse millioner af jøder og andre uønskede eksistenser.

Efter krigen slog de allierede krigsmagter ned på I.G. Farben. En række topfolk blev idømt fængselsstraffe ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg, og i 1951 besluttede man at bryde I.G. Farben op, så de oprindelige firmaer, bl.a. Bayer, BASF, AGFA og Hoechst, blev fortsættende selskaber.

Tilbage blev afviklingsselskabet I.G. Farben, der skulle stå for skadeserstatning til tvangsarbejdere. Noget obskurt har selskabet altså været børsnoteret indtil nu, og det har mere været centrum for diverse finansjonglører end udbetaling af erstatninger til ofrene for selskabets aktiviteter under krigen. Græsrødder har i årevis raset over de beskedne udbetalinger fra selskabet, og den årlige generalforsamling i Frankfurt har hyppigt udløst store demonstrationer. I.G. Farben selv har forsvaret sig med, at det er retssager, der har forsinket udbetalingerne.

Men nu skulle det så endelig være slut med I.G. Farben.