Verden danser efter hans taktstok

Danske Lars Boilesen er chefdirigenten i et af de norske ikoner, softwarefirmaet Opera, som han på fire år har gjort til et af verdens største, uafhængige på sit felt. Næste skridt skal bringe Opera op i internettets superliga.

Danske Lars Boilesen har siden 2010 været øverste chef for den norske softwareproducent Opera, som i den periode har gennemgået en succesrig udvikling. Foto: Sophia Juliane Lydolph Fold sammen
Læs mere

Nej, hans sangevner er efter eget udsagn »ret begrænsede«. Til gengæld forstår Lars Boilesen at svinge dirigentstokken, så orkesteret spiller i hele verden til hans Opera-forestilling.

Som topchef gennem fire år har han fået vendt det norske softwareselskab, som står bag en af verdens mest brugte internetbrowsere i mobilverdenen. 300 millioner bruger Opera, og Operas annonceplatform rammer flere end 800 millioner brugere hver måned.

»Det er ikke så cool at gå fra 400 til 700 ansatte. Det er meget sjovere at gå fra 400 til 1.500. I dag omsætter vi for tre milliarder kroner og har 800 millioner på bundlinjen. Der har været mange op- og nedture, men vi er stadig begejstrede. Vi skal helt op i superligaen – vi vil være Tottenham eller Chelsea ... men måske er vi mere Everton eller West Bromwich lige nu. Opera skal være et internetselskab à la Google. Vi vil bare være uafhængige,« siger Lars Boilesen til Berlingske.

Han er pæredansk, opvokset i Esbjerg men norsk gift og siden 2010 topchef for den norske softwaresucces Opera, hvis navn har fået det til at risle ned ad ryggen på bl.a. Microsoft, som måtte en tur i EUs vridemaskine og betale en milliardstor bøde efter en klage fra Lars Boilesens forgænger på chefdirigentpodiet.

I dag er Opera tilgivet. Microsoft besluttede for en måned siden at gøre Operas internetbrowser til standard i alle Microsoft-/Nokia-telefoner, der ikke bruger Windows, og i denne uge valgte verdens største mobilproducent, sydkoreanske Samsung, at mobiludgaven Opera Mini bliver adgangsvejen til internet fra Samsungs nye Gear S-ur. Samtidig har Opera netop rundet 100 millioner Android-brugere og er godt i gang med at gnave sig ind i Apple-verdenen med foreløbig fire millioner iOS-brugere på iPhone og iPad. Opera er også standardbrowser på alle nyere telefoner og tavle-PCer, som den kinesiske gigant Huawei sælger i Rusland.

Opera kan nemlig noget, som ingen andre kan eller gør lige så godt. Fra sin spæde start har Opera været hurtigere til at vise de internetsider, som man taster adressen ind på, og med Opera Mini fik Opera sit gennembrud på det mobile udstyr, fordi Opera Mini formår at klemme helt almindelige netsider ned, så de stadig kan læses uden besvær på de langt mindre skærme.

Nordmændene er stolte af Opera, der udsprang af det væksthus, som Norges svar på TDC, Telenor, altid har haft for at opdyrke nye teknologier. I de første år var Opera et betalingsprogram, siden blev det gratis.

»I dag er vi et førende varemærke i Indonesien, Afrika, Asien, Mexico, Brasilien... Her kender alle Opera fra deres telefon. Google er et imponerende selskab, men tager man til Kina eller Rusland, er det ikke hverken Google eller Facebook, man bruger. Der findes selskaber, som har Googles og Facebooks positioner, som de har opnået ved at være innovative og lokale. Derfor kan vi bygge Opera større,« siger Lars Boilesen selvsikkert.

Han blev i slutningen af 1999 ansat nr. 15 i Opera og var firmaets første kommercielle person. Han kom fra den norske IT-producent Tandberg og havde før da været med til at introducere Lego i Rusland, hvor han og en kollega knoklede som gale (»vi var så aggressive, at vi er glade for, at vi overlevede«) men fik et omfattende kendskab og netværk. Men Opera hev i ham.

»Det var Mission Impossible. Vi var fem mand, der lavede en browser, som vi tog penge for, mens Netscape og Internet Explorer var gratis. Men vi troede på, at internet kom til andet udstyr end PCen, og gjorde den derfor mindre og mindre. Næste fase var internetadgang via WAP på mobiltelefonen og sættopboksen. Vi havde fuld fart på og var ekstremt godt positioneret på tværs af 60 platforme, men vi havde stadig ingen forretning,« fortæller Lars Boilesen.

I januar 2007 fremviste Steve Jobs Apples første iPhone, kort efter kom Google med Android, og hele markedet ændredes. De næste år blev hårde for Opera, og Lars Boilesen tog en afstikker som nordisk og baltisk direktør for telegiganten Alcatel. Men Opera trak i ham, og i julen 2009 fik han tilbuddet om at blive dirigenten.

»Jeg var ikke sikker på, at jeg faktisk ville tage over, men jeg følte, at jeg måtte gøre det. Det var en desperat tid. Jeg måtte sige 200 ansatte op i januar. Det var ikke særligt behageligt, og hvordan undgik vi, at jeg skulle gøre det igen i april? Vi havde ingen indtægter,« fortæller Lars Boilesen.

Et besøg i Moskva hos en af Operas russiske samarbejdspartnere, et teleselskab, åbnede hans øjne for, hvad Operas forretningsmodel skulle være.

»Vi havde ikke råd til at fortsætte med velgørenhed. Vi var nødt til at levere værdi,« husker han.

Det blev til en aftale, hvor Opera Mini kom med på de russiske telefoner og med teleselskabet som særlig startside. Mobiltrafikken steg, alle var glade, og efter nogle uger kom de tre andre selskaber. Siden fortsatte ekspansionen østover til bl.a. Indonesien, og i dag er også Brasilien et af Operas helt store markeder.

»Vi formåede at finde et middel, der fik folk på nettet og kunne samtidig skubbe indhold ud til dem. Det gav enorm værdi for alle, og vi fik indtægter. I 2010-2011 fik vi 150 kontrakter i hus. I dag bruger 300 millioner hver måned Opera,« siger Lars Boilesen stolt.Siden lykkedes det at få Operas teknologi med ind på de fleste TV-apparater, da markedet gik mod at få fjernsynet koblet på nettet. Opera sikrede sig betalt pr. solgt apparat.

»Derfor døde Opera ikke: Via Opera Mini og Opera til TV hjalp vi TV-producenterne med at stå op mod de store – Google og Apple. Problemet i Opera var reklamer. Hvis vi skal spille med i superligaen, måtte vi have reklamer med ind, og vi havde nul og niks. Det kom først for to år siden, og i dag har vi en fornuftig annoncedel, men kulturen i Opera var ikke klar før – vi hadede reklamer,« siger Lars Boilesen.

Så Opera købte op i stille tempo, og håndterer i dag reklamer på 18.000 mobile netsteder og mobilapplikationer. Lars Boilesen beskriver det som »nærmest guerillataktik«.

»I dag er vi verdens største dedikerede mobile reklameselskab med 80 milliarder reklamevisninger hver måned. Vi er i kontakt med en milliard brugere hver måned. Men hvis vi skal være relevante, skal vi være store. Ellers dør man. Og det er gået lidt over forventningerne,« siger han beskedent og erkender, at »den mobile reklameforretning har gjort livet lidt lettere for mig«.

For to år siden havde Opera 30 mand til mobilreklamer i USA. I dag er de 200. Udviklingsafdelingen i Indien er lukket og rykket til Kina.

»Vi fik ikke de rigtige resultater, og vi har ikke tid til at tænke over, om vi kan spare 100 kroner på at have en person i Indien. Vi skal skabe magi, hvor vi har folk,« siger Lars Boilesen og henviser til de seneste nyskabelser: Opera Coast til iPhone og iPad og Opera Max, der komprimerer film, billeder og tekst og dermed sparer brugeren for et stort dataforbrug.

»Vi har aldrig haft så megen innovation. På trods af, hvad vi har været igennem, har vi stadig verdens bedste ingeniører. Men det handler om at vælge det rigtige. Vælger vi forkert, går det som i 2009. Med to fejlprojekter er det slut. Så hurtigt går det. Men vi har overlevet udryddelsesprocessen og lært, at vi skal være ekstremt ydmyge – og selvfølgelig tror vi stadig på, at alle en dag bruger Opera,« siger Opera-direktøren med et smil.

Opera-aktien er steget med 336 procent, siden Lars Boilesen tog over.

»Vi tror på en flad organisationsstruktur. At være leder af Opera har ikke så høj prestige, men jeg tror på det motiverende at have en dygtig chef. Vi er underdog, så vi skal være hurtigere end Google og Apple, og jeg skal være synlig. Derfor er jeg stadig Operas kontaktperson til vore store, globale kunder som Google og russiske Yandex. Vi har bygget et nyt Opera op de seneste fire-fem år, men vi er ekstremt ydmyge. Vi skal være basen for alle de nye ting men kan også købe op, hvis vi finder nogen, der har alt men mangler distributionskanalen, som vi kan levere,« siger Lars Boilesen.

Eftertænksomt tilføjer han:

»Jeg er glad for, at jeg sagde »ja« i 2010 – men jeg havde egentlig ikke noget valg...«