Venturepenge forbeholdt virksomheder med globalt potentiale

Råd til vækst. Venturekapital kræver at produkt og virksomhed har globalt potentiale. Mange virksomheder bør i stedet skaffe finansiering på andre måder.

Som blomster skal bruge vand for at vokse, kræver virksomheder kapital. Men det kræver globalt potentiale at overbevise de venturefonde, der sidder på de store kasser, om at netop din virksomhed skal finansieres. Finansiering er dagens tema fra Erhvervsbladets Vækstbus.

Af alle de virksomheder, der hvert år startes i Danmark får kun omkring 50 får mulighed for at rejse venturekapital. - Kun ganske få af de mange forretningsplaner, som virksomhederne sender til venturefonde resulterer i, at der bliver investeret penge i virksomheden. Om året drejer det sig om omkring 50 og cirka halvdelen af dem overlever, og bliver store, siger Vækstbussens ekspert i finansiering, vicedirektør i Vækstfonden, Susanne Kure.

Hun slår dog fast, at det langt fra er alle virksomheder, der overhovedet har brug for venturekapital. - Langt hovedparten af virksomhederne har slet ikke det potentiale der skal til for at vække venturekapitalisternes interesse. De skal i stedet finde andre finansieringsmuligheder, forklarer Susanne Kure. For eksempel kan vækstvirksomheder i mindre målestok gå efter, at finde en såkaldt business angel, der vil skyde penge i virksomheden.

Tænk stortSusanne Kure forklarer, at venturefonde vurderer virksomheder udfra, i hvor høj grad den bagvedliggende ide har globalt potentiale. Blandt andet nævner hun medicin som et produkt, der har et naturligt globalt potentiale. Og derfor har branchen fået så stor en del af den venturekapital, der er blevet investeret. - Hvis man vil rejse venturekapital kræver det, at du har en forretningsmodel, der kan skaleres. Start småt, men tænk globalt, siger Susanne Kure. Hun forklarer at det overordnet set handler om at finde en løsning på et problem, og sørge for, at der er tilstrækkeligt med kunder.

For virksomheder i startfasen nævner Susanne Kure ordningen med Kom i gang-lån, hvor Vækstfonden dækker en markant del af et eventuelt tab overfor banken. Og i til sidst slår hun fast, at man også bør have lidt penge med selv, når man ønsker at starte virksomhed.