Venturekapital til meget andet end underskudsfirmaer

Brug dog venturekapital til at sætte turbo på væksten! Hvorfor bruge et liv på at vokse virksomheden, når det kan gøres på fem år.

Mange har den opfattelse, at venturefonde primært er på udkig efter forholdsvis nystartede virksomheder, hvor de teknologiske udfordringer er enorme og produktet først rammer det kommercielle marked flere år ude i fremtiden. En sådan udvikling er naturligvis kostbar og betyder økonomiske tab.

Men venturefonde fokuserer meget bredere end blot at finansiere den svære og risikofyldte opstart i højteknologiske virksomheder med en lang og sej vej til markedet.

Venturefonde stiller bestemt ingen krav om underskud og massive teknologiske sværdslag for at træde ind i ejerkredsen. Tværtimod er venturekapitalister ofte interesserede i at komme ind og støtte virksomheder, der allerede HAR vist, at de kan tjene penge. Vi kræver blot, at der ligger et stort vækstpotentiale og glimter forude.

Det er den vækst, vi kan bidrage til at forfølge - ved at stille likviditet og ledelseskraft til rådighed, som virksomheden måske ikke ved egen kraft kunne skaffe.

Bootstrapping er et engelsk udtryk, der i forretningssammenhæng dækker over at klare sig uden ekstern hjælp - og dermed kapital. Udtrykket bruges flittigt i venture-sammenhæng og dækker typisk over en fase i en virksomheds liv, hvor virksomheden udvikler sig uden at bruge ekstern kapital. Sådanne virksomheder med større eller mindre driftoverskud appellerer i høj grad til venture investorer.

Men hvorfor interesserer venturekapitalisterne sig for viksomheder, som klarer sig uden ekstern kapital?

Jeg tror der er flere svar på spørgsmålet;

For det første beviser virksomheden at den kan tjene penge, hvilket er et klart bevis på at forretningsidéen og modellen virker.

For det andet fortæller det meget om den talentmasse, der driver virksomheden.

For det tredje, betyder det at en ventureinvestering kan bruges fremadrettet. Det sikrer, at kapitalen bliver en påhængsmotor og ikke en redningskrans.

En virksomhed med overskud er i sagens natur også en mere værdifuld virksomhed. Det kan derfor tale til iværksætterens store fordel, at have bootstrappet sin forretning gennem de tidligste par år, hvis man overhovedet har mulighed for det. Det er nemlig her kapitalen er dyrest og tager sig betalt via forholdsmæssige større ejerandele.

Et råd til iværksættere skal derfor lyde, at hvis man på nogen måde er i stand til for egne midler og med evt. hjælp fra familie og venner, at drive sin forretning ved at skabe egne indtægter hurtigt, så vil værdien hurtigt blive større, og man kan tage mere kapital ind på det rette tidspunkt til en bedre værdisætning.

En virksomhed som har bevist at den kan tjene penge, og har en god investeringscase med henblik på at entrere nye markeder eller nye forretningsområder, er en mindst lige så naturlig venture case, som virksomheden der skal bruge pengene til at dække et driftsunderskud.

Det skal naturligvis fremhæves, at driftsoverskud uden ekstern kapital er et helt umuligt mål for en lang række selskaber, hvor der kræves betydelig kapital for at færdigudvikle produktet. For disse selskaber drejer det sig i stedet om at demonstrere fremskridt i design- og udviklingsfasen samt organisationsudviklingen, således at værdisætningen løftes.

Venturekapitalen kommer med meget andet end den rå kapital. Der er oftest tale om et langvarigt partnerskab i bestræbelserne på at nå de fælles mål. Derfor er det afgørende spørgsmål altid, om der er potentiale i virksomheden som bedre lader sig udnytte med venturekapital om bord. Hvis svaret er JA, bør en virksomhed udfra en rationel begrundelse overveje ekstern kapital.

De alternative omkostninger ved at have et mindre handlingsmæssigt råderum kan være store. Det kan være en tidsmæssig fremrykning af initiativer, som virksomheden uden ekstern kapital ikke ville kunne foretage og dermed blive overhalet eller misse et "window of opportunity".

Det kan være eksterne investeringer i nye markeder, opkøb af en konkurrent etc. Det kan for så vidt også blot være det forhold at have penge i banken til at kunne udnytte de muligheder, som man endnu ikke kender - og således have kapitalberedskabet til at kunne gribe mulighederne når de opstår.

Venturekapitalen skal således ikke erstatte et driftsoverskud, men kan være et middel til at nå et større mål for virksomheden - med eller uden driftsoverskud.

Det relevante for enhver venturekapitalist er potentialet i virksomheden kombineret med dennes evne til at udnytte potentialet. Det relevante spørgsmål for entreprenøren er om venturekapitalen kan forbedre eller i visse tilfælde muliggøre potentialet - ikke om virksomheden tjener penge eller ej.

Kig på dygtige og respekterede danske virksomheder som eksempelvis Jysk eller A.P. Møller - Mærsk. Det er virksomheder, der er bygget op over henholdsvis 30 og mere end 100 år. Det lange, seje træk. Respekt for det.

Men det er ikke umuligt at bygge store virksomheder på kortere tid, uden at man nødvendigvis skal måle sig med ovenstående giganter. De traditionelle dyder som flid, købmandskab, vilje og kreativitet - kombineret med venturekapital - kan være den cocktail der gør, at man udvikler en profitabel virksomhed med tusindvis af ansatte i løbet af fem eller ti år.